Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dødstrusler kan ikke stoppe grundlæggeren af Tysklands nye kvindemoské

Igen og igen er den tysk-tyrkiske feminist Seyran Ates blevet fortalt, at hun ikke er en »rigtig muslim«. Nu trodser hun dødstrusler og indvier Tysklands første liberale kvindemoské, hvor kvindelige imamer byder jøder og homoseksuelle velkommen.

Den tyskfødte feminist, Seyran Ates, kunne efter årelange anstrengelser for at skabe Tysklands første kvindemoské endelig hilse de første fremmødte velkommen.
Den tyskfødte feminist, Seyran Ates, kunne efter årelange anstrengelser for at skabe Tysklands første kvindemoské endelig hilse de første fremmødte velkommen.

Fredagsbønnen i Ibn Rushd-Goethe-moskeen er knap nok begyndt, før den kvindelige schweiziske imam, Elham Manea, genner en mumlende sortklædt sikkerhedsvagt, der kommunikerer med sine kolleger via øresnegl, ud af bederummet.

Sikkerheden er i top denne fredag, da den tyrkiskfødte feminist, Seyran Ates, efter årelange anstrengelser langt om længe kan se en drøm blive til virkelighed. Seyran Ates har taget initiativ til Tysklands første kvindemoské i Berlin-bydelen Moabit.

I langt de fleste moskeer verden over beder kvinder adskilt fra mænd og tildækker deres hår under bønnen, men i Ibn Rushd-Goethe-moskeen er der ingen adskillelse mellem kønnene, og homoseksuelle og jødiske medborgere er mere end velkomne, både som gæster og deltagere i bønnen.

Seyran Ates nægter at overlade sin religion til reaktionære imamer og deres konservative udlægninger af islam. Og det har kostet hende adskillige dødstrusler. Søndag offentliggjorde Ates på sin facebook-side som det seneste eksempel en anonym besked med et billede af en pistol og ordene »Snart«.

Misbrug af religion

Kort før bønnen bimler klokkerne i kirketårnet. Seyran Ates og hendes trosfæller har lejet sig ind i en rød murstensbygning i baggården til den evangeliske kirke i bydelen Moabit. Foran kirken holder bevæbnede politibetjente øje med enhver, der bevæger sig ind på kirkens område.

I bederummet formaner Ates forgæves det massive presseopbud om at forholde sig roligt under bønnen. I sidste ende handler det om den enkeltes forhold til Gud, og knipsende fotografer forstyrrer koncentrationen, siger hun, mens kamerafolk fra hele verden kæmper om at finde en god vinkel på de liberale muslimer, der indtager deres plads på bedetæpperne, mens sikkerhedsvagterne holder øje ved udgangen.

»Vi vil sætte et tegn mod politisk islam og mod den islamistiske terror, der misbruger vores religion«, siger Ates i en kort prædiken på tysk til menigheden, der i dag består af godt tyve personer, både mænd og kvinder, i sin prædiken.

Kun én ting er forbudt i Ibn Rushd-Goethe-moskeen: burkaer og niqab’er. For i Seyran Ates’ øjne er fuld ansigtstilsløring et politisk budskab, der sigter til at opretholde ulighed mellem kønnene.

»Hvordan og hvornår kvinder skal bede, er en afspejling af deres sociale status i deres lokalsamfund«, har imam Elham Manea forklaret til Washington Post. »Alle de restriktioner pålægges kvinder, fordi de afspejler den sociale opfattelse, at kvinder ikke som mænd er fuldstændige og perfekte væsner, og at hun uden tvivl ikke er ligestillet«.

’Sande muslimer’

Indvielsen af kvindemoskeen har fået flere islamiske forbund i Tyskland til at lægge afstand til Seyran Ates visioner om ligestilling i moskeen. Burhan Kesici, der er formand for Tysklands Islamråd, et paraplyforbund for 37 islamiske organisationer, tvivler på, at Ates overhovedet kan betragtes som muslim.

»Vi betragter det her og undrer os«, siger Kesici til Washington Post. »Hvordan er det her overhovedet rodfæstet i Islam?«
»Selvfølgelig er kvinder ligestillede. At der er adskillelse af kønnene i den religiøse praksis betyder ikke, at de ikke er ligestillede. Jeg er nysgerrig efter at se, hvor længe menigheden vil eksistere.«

For Seyran Ates er den slags udmeldinger ikke overraskende.

Det var det nedslående resultat af den tyske islamkonference i 2009 – et officielt dialogmøde mellem den tyske stat og de forskellige islamforbund, som blev søsat af den daværende indenrigsminister, Wolfgang Schäuble — der gav Seyran Ates ideen til at uddanne sig til imam og grundlægge en liberal moské.

»I fire år havde jeg set, hvordan de tyske islamforbund satte sig på tolkningen og udlægningen af islam i Tyskland. Jeg fik konstant at vide, at jeg ikke var en ’sand muslim’. De fortalte mig, at den måde, som jeg forestiller mig islam på, slet ikke findes«, siger Seyran Ates inden fredagsbønnen til Berlingske.

»Det krænkede mig enormt.«

Overlevede drabsforsøg

Det er ikke første gang, at 54-årige Seyran Ates, der er datter af en tyrkisk mor og en kurdisk fader, trues på livet for sine synspunkter.

I 1981 arbejdede Ates som ung jurastuderende på et advokatkontor for udsatte indvandrerkvinder i Berlin, da hun blev udsat for et skudattentat af et medlem af De Grå Ulve, en voldelig gruppering af tyrkiske nationalister. Ates overlevede kun knapt. I løbet af firserne og halvfemserne skabte Ates sig et navn i Tyskland, da hun på grund af sine erfaringer som socialarbejder i Berlin frygtløst kritiserede tørklædetvang og ’æresdrab’ i muslimske minoritetsmiljøer.

I 2006 blev hun og en kvindelig klient overfaldet af klientens forsmåede ægtemand på en berlinsk U-Bahn-station. Oplevelsen fik hende i første omgang til at indstille sin advokatvirksomhed.

I 2009 udgav Ates bogen »Islam har brug for en seksuel revolution«. Ikke overraskende vakte bogen anstød i islamiske kredse. Som reaktion på en bølge af nye dødstrusler bekendtgjorde Ates, at hun trak sig fra offentligheden af hensyn til sin datter. To år efter vendte hun dog igen tilbage til den offentlige debat.

Efter nytårsovergrebene i Köln, hvor flere hundrede kvinder blev seksuelt forulempede af især nordafrikanske migranter, rettede Ates en barsk kritik mod kvindesynet i arabisk kultur.

»Man er nødt til at konfrontere de unge mænd. De muslimske forbund og organisationer for indvandrere må gøre en indsats. Vi er nødt til at tale om mandebilledet og den manglende respekt for kvinder, der ikke hører til deres egen slægt og kultur«, sagde Seyran Ates til Berlingske i januar 2016.

I Allahs navn

Seyran Ates og hendes liberale trosfæller i kvindemoskeen er først og fremmest utilfredse med de eksisterende islamiske forbund i Tyskland, der ifølge kritikere som Ates har sat sig tungt på udlægningen af den korrekte islam.

De muslimske forbund i Tyskland lever ikke op til deres ansvar, mener Ates, der ifølge eget udsagn har mødt flere syriske flygtninge, der er overraskede over, at imamerne i Tyskland er langt mere reaktionære og fundamentalistiske end i hjemlandet.

Ikke mindst paraplyforbundet DITIB, Tysklands største islamiske sammenslutning, har i den senere tid været genstand for massiv kritik i Tyskland. DITIB plejer tætte forbindelser til den tyrkiske stats religiøse myndighed, Diyanet, og i foråret kom det frem, at flere af DITIBs imamer aktivt har spioneret mod og indberettet modstandere af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i Tyskland.

Efter det seneste terrorangreb i London havde den kvindelige muslim Lamya Kaddor i den forgangne weekend indkaldt til en muslimsk demonstration mod islamistisk terror i Frankfurt. Selv om arrangørerne af demonstrationen havde ventet omtrent 10.000 deltagere, dukkede blot mellem 300-500 demonstranter op for at lægge afstand til terror udført i Allahs navn.

DITIB er efterfølgende blevet kritiseret for sin begrundelse for at melde afbud til demonstrationen. »Opfordringer til ’muslimske’ anti-terror-demonstrationer rammer ikke hovedet på sømmet, de stigmatiserer muslimer og sætter deres menigheder og moskeer i forbindelse med international terrorisme«, lød det i en erklæring fra DITIB.

For Seyran Ates er kvindemoskeen første skridt på en lang, men nødvendig rejse, der skal generobre islam fra religiøse mørkemænd.

»Jeg ved, at vi er mange liberale muslimer. Vi er nødt til at finde sammen. Og vi må skabe et sted, hvor vi i fællesskab kan udleve vores religion«, siger hun til Berlingske.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.