Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dødstallet stiger til over 100 ved storbrand i indisk tempel

Samtidig er over 200 mennesker kommet til skade. Fyrværkeri synes at være årsag til flammehavet.

En voldsom brand i et indisk tempel har kostet.
En voldsom brand i et indisk tempel har kostet.

Paravoor: En brand i et tempel i det sydvestlige Indien udviklede sig katastrofalt under en hindufest tidligt søndag lokal tid. Efter flere timers redningsindsats stiger dødstallet forsat og er nået over 100.

Ifølge nyhedsbureauet AFP oplyser en minister i Keralas-delstaten Oommen Chandy over for tv-stationen NDTV, således at antallet af omkomne er steget til 102. Samtidig er meldingen, at over 280 personer kommet til skade i forbindelse med branden.

Ifølge det lokale NDTV var over 10.000 mennesker samlet for at fejre hinduernes nytår, da branden brød ud.

Det er angiveligt fyrværkeri, der har været årsag til den voldsomme brand i Puttingal Devi templet i byen Paravur.

Teorien er, at fyrværkeri, der blev affyret som del af festlighederne, ved et uheld antændte et andet stort parti fyrværkeri.

- Templet holder et fyrværkerishow hvert år. Vi gør vores bedste for at redde dem, som fortsat er spærret inde, siger indenrigsministeren i Kerala, Ramesh Chennithala, til The Indian Times.

Tv-optagelser viser en serie af store eksplosioner og fyrværkeri omkring klokken 3 natten til søndag, og den eksplosionsagtige brand har ifølge øjenvidner blandt andet smadret ruder på huse i en radius af en kilometer fra templet.

Minister Oommen Chandy siger ifølge AFP, at ansatte i templet har fyret fyrværkeri af, på trods af de ikke havde fået tilladelse til at gøre det af sikkerhedsmæssige årsager.

Politiet har ifølge The Indian Times tidligere advaret om brugen af fyrværkeri ved templet. Ansatte i templet påstår ifølge NDTV, at man havde lov til at fyre krudt af aftenen og natten igennem.

Indenrigsminister Chennithala oplyser, at der vil blive iværksat en retlig undersøgelse af hændelsen. Ofrene og pårørende vil desuden kunne se frem til at blive kompenseret økonomisk.

Brande i templer under religiøse højtider er ikke et unormalt fænomen i Indien og sker ofte som følger af dårlige sikkerhedsforanstaltninger og lave standarder for sikkerhedsniveauet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.