Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dødstal runder 200 efter sydsudansk angreb i Etiopien

208 mennesker er døde, og 108 børn er bortført, efter at sydsudanske kvægtyve udførte et angreb i Etiopien.

Addis Ababa: Dødstallet, efter at bevæbnede mænd fra Murle-stammen i Sydsudan fredag angreb ind over grænsen til Etiopien, er steget til 208. Samtidig er 75 såret, mens 108 børn er blevet bortført.

Gerningsmændene har desuden stjålet 2000 stykker kvæg.

Det oplyser en etiopisk embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Søndag lød meldingen, at cirka 140 mennesker var blevet dræbt og et ukendt antal bortført.

Murle-stammen stammer fra Jonglei-regionen, som ligger på grænsen til Etiopien i det østlige Sydsudan. Stammen tager ofte på plyndringstogt, hvor den blandt andet stjæler kvæg.

- I grænseområder er kvægtyveri noget, man ofte ser, men selvfølgelig ikke i en form som dette, fortalte Tewolde Muluteg, som er talsmand for Etiopiens udenrigsministerium, søndag til nyhedsbureauet AFP.

Murle-stammen angreb fredag Nuer-stammen, som er en af de to store etniske stammer i Sydsudan, men som også lever over grænsen til Etiopien.

Angrebet fandt sted i Gambella-regionen i det vestlige Etiopien, som også huser 284.000 sydsudanere, som er flygtet fra borgerkrigen, der brød ud i Sydsudan i december 2013.

Efter at Sydsudan blev uafhængigt af Sudan i 2011, udbrød borgerkrigen to år efter. Borgerkrigen har siden medført en cyklus af gengældelsesdrab, som har splittet det ludfattige land op i etniske grupperinger.

Titusindvis har mistet livet, og flere end to millioner er drevet på flugt fra deres hjem.

Både regeringen og oprørerne er blevet beskyldt for etnisk udrensning, folkemord, drab på børn, voldtægter og tortur under borgerkrigen.

/ritzau/AFP/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.