Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dødstal i Guatemala efter vulkanudbrud stiger til over 100

109 er bekræftet omkommet efter vulkanudbrud søndag i Guatemala. Eftersøgning af savnede er indstillet.

Redningsfolk i et område ødelagt af vulkanen Fuego ved San Miguel Los Lotes, Escuintla, Guatemala. 7. juni 2018.
Redningsfolk i et område ødelagt af vulkanen Fuego ved San Miguel Los Lotes, Escuintla, Guatemala. 7. juni 2018.

Det officielle dødstal i forbindelse med et stort vulkanudbrud i Guatemala søndag har passeret 100.

Retsmedicinere i landet oplyser natten til fredag dansk tid, at 109 personer er bekræftet omkommet, skriver Reuters.

Den skoldhede masse, der begravede mange ofre søndag, har efterladt ligene i en tilstand, der gør identificeringsarbejdet vanskeligt.

Derfor må retsmedicinerne gøre brug af DNA-test og andre metoder for at identificere ofrene.

Søndagens udbrud var det kraftigste i fire årtier fra vulkanen Fuego, der ligger godt 40 kilometer fra hovedstaden Guatemala City.

Omkring 200 mennesker er meldt savnet.

Eftersøgningen af de savnede i landsbyer nær vulkanen blev torsdag indstillet, skriver nyhedsbureauet AP.

Den stadig glohede lava udgør en risiko for redningsarbejderne, og desuden er der nu gået 72 timer siden udbruddet, oplyser det nationale katastrofeberedskab.

Brandmyndighederne i Guatemala vurderede allerede onsdag, at chancen for at finde nogle af de savnede i live er "minimal".

Redningsindsatsen blev også forsinket af, at der fortsat er risiko for nye strømme af lava fra vulkanen.

Onsdag måtte redningsarbejdere således suspendere eftersøgningen, fordi en ny lavastrøm flød ned ad den vestlige bjergside af Fuego.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.