Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dødstal efter italiensk lavine ender på 29

Redningsarbejdere har fundet de sidste savnede på hotel, der blev begravet i sne i sidste uge.

I alt 29 personer har mistet livet, efter at en lavine ramte det centrale Italien i sidste uge og begravede et hotel i sne. Alle de savnede er fundet.

Det oplyser brandvæsnet tidligt torsdag.

11 personer overlevede ulykken. Blandt de overlevende er fire børn og to personer, der befandt sig uden for Hotel Rigopiano, da sneen væltede ned fra bjerget.

Anklagemyndigheden har indledt en undersøgelse af, hvad der skete, da lavinen ramte 18. januar i nationalparken Gran Sasso.

Efterforskere skal blandt andet finde ud af, om myndighederne var for langsomme til at reagere på nødopkald fra stedet.

Lavinen blev udløst efter voldsomme snestorme og flere kraftige jordskælv.

Mange gæster på hotellet havde givet udtryk for, at de ønskede at vende hjem, men ikke var i stand til det, fordi vejene var blokeret af store snemængder.

Værelser på hotellet blev fyldt med is, sne, murbrokker og inventar fra gulv til loft, da lavinen ramte.

De fleste af gæsterne stod nær hotellets indgang, da ulykken skete. De ventede på transport væk fra stedet efter de kraftige jordskælv i området.

I forbindelse med uvejret i det centrale Italien er yderligere 11 mennesker omkommet. Seks af dem døde, da en helikopter styrtede ved skisportsområdet Canpo Felice tirsdag.

Den italienske regering har afsat fire milliarder euro - knap 30 milliarder kroner - til nødhjælp og genopbygning efter de seneste jordskælv i det centrale Italien.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.