Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dødsfald i Rungsted vakte sorg i Rusland

Dimitri Romanoff knyttede gamle og nye bånd mellem Danmark og Rusland. Men et af hans sidste ønsker venter stadig på at blive opfyldt.

Dmitri Romanoff (i midten) var på god fod med det officielle Rusland og ikke mindst præsident Putin, som han her besøger i Kreml sammen med hustruen, Dorrit Romanoff. 
Foto: Astakhov Dmitry/Scanpix
Dmitri Romanoff (i midten) var på god fod med det officielle Rusland og ikke mindst præsident Putin, som han her besøger i Kreml sammen med hustruen, Dorrit Romanoff. Foto: Astakhov Dmitry/Scanpix

Der er langt fra Rungsted til Rusland, men nyheden om Dimitri Romanoff rejste mod øst med rekordfart. Få timer efter dødsfaldet i Nordsjælland på årets sidste dag begyndte kondolencerne at strømme ind fra regeringskontorerne i Moskva.

I en officiel erklæring priste Ruslands regeringschef, Dmitrij Medvedev, den afdøde som »en af vore mest fremragende landsmænd«. Ruslands præsident, Vladimir Putin, istemte samme toner i et telegram til Dimitri Romanoffs hustru, Dorrit Romanoff.

»De, som kendte dette fremragende menneske, vil altid bevare ham i deres hjerter,« lyder det i telegrammet, der er offentliggjort på Kremls hjemmeside.

De russiske nyhedsbureauer kunne også citere Patriark Kirill, det religiøse overhoved for den russisk-ortodokse kirkes flere end 100 millioner troende. Ifølge kirkelederen havde Dimitri Romanoff i sit 90 år lange liv »forenet den russiske historie«.

Alt det kommer måske bag på mange i hans andet hjemland, Danmark, hvor han boede langt størstedelen af sit liv. For den ældre herre fra villaen i Rungsted var ikke en mand, der gik og pralede.

Dimitri Romanoff, der havde titel af prins, levede i mange år en tilværelse, der umiddelbart lignede så mange andres. Han arbejdede i en bank, og han fortalte ikke alle og enhver historien om, hvorfor han talte fem sprog flydende: At han var en af de nærmeste nulevende slægtninge til den russiske tsar-familie, der blev henrettet af bolsjevikkerne i 1918.

Men med Sovjetunionens sammenbrud i 1991 flammede Dimitri Romanoffs interesse for slægtshistorien op. Da hans storebror, Nikolaj, døde i 2014, overtog Dimitri rollen som formelt overhoved for den gamle tsarfamilie, Romanov-slægten (Romanoff er en ældre dansk stavemåde, red.). Han var således det nærmeste, man kom på en arving til en russisk trone, der godt nok ikke længere findes.

Nærmest republikaner

Det med tronen var da heller ikke noget, der steg ham til hovedet. Dimitri Romanoff gjorde en dyd ud af, at han og familien ikke skulle gøre krav på nogen formel position i Rusland, forklarer Paul Kulikovskij, tidligere repræsentant for Dimitri Romanoff-fonden.

»Han vendte altid tilbage til en ting: At familien skulle være til tjeneste for Rusland. Men han var jo nærmest republikaner, og han ønskede ikke, at monarkiet skulle komme tilbage,« siger den dansktalende Paul Kulikovskij, der tilhører en anden gren af Romanov-slægten.

Dimitri Romanoff var tipoldebarn af den russiske tsar Nikolaj I. Og selv om han blev født i eksil uden for Rusland – i Sydfrankrig – voksede han op med historierne om livet ved hoffet og ikke mindst fortællingen om den dramatisk flugt fra de revolutionære efter 1917.

Bolsjevikkerne henrettede tsar Nikoalaj II. og hans familie, herunder de fem børn, ved skydning året efter revolutionen. Dimitri Romanoffs far, Roman Romanov, måtte flygte fra Rusland om bord på krigsskibet HMS Marlborough sammen med tsarens mor, den danskfødte enkekejserinde Dagmar.

Dimitri Romanoff blev siden dansk gift og har siden 1960 boet i Danmark. Efter Sovjets sammenbrud i 1991 finansierede han velgørende arbejde i Rusland og engagerede sig dybt i den stadig uafsluttede familiehistorie.

På blandt andet hans initiativ blev de myrdede medlemmer af tsarfamilien med 80 års forsinkelse endelig stedt til hvile i Peter og Paulus-katedralen i Skt. Petersborg i 1998. Senere spillede han en central rolle for genbegravelsen af sin fars gamle rejsefælle, den danske enkekejserinde Dagmar.

Hendes kiste blev i 2006 flyttet fra Roskilde Domkirke til familiegravstedet i Skt. Petersborg. Genbegravelsen indledte en periode med varmere relationer mellem Danmark og Rusland og lagde grunden for gensidige statsbesøg.

»Han spillede en rolle for Ruslands forsoning med os andre, ikke mindst i forbindelse med Dagmars genbegravelse,« siger den danske ruslandskender Lars Poulsen-Hansen.

Indsatsen gjorde ham også til et kendt ansigt i et Rusland, der selv kæmper med at forsone nostalgi efter sovjettiden med den stigende interesse for tsartiden og Romanov-slægten.

»Han var en af de få nulevende, der forbandt denne del af historien med vor tid,« siger den russiske historiker Galina Korneva, der har skrevet bøger om kejserinde Dagmar.

Tsarfamiliens genforening

De senere år fik de statslige russiske medier også en ny grund til at fremhæve Dimitri Romanoff, da han som en af de få i Vesten bakkede op om Vladimir Putins annektering af den ukrainske Krim-halvø. Han deltog i 2015 i et officielt besøg på halvøen, hvilket udløste protester fra Ukraine, der anser regionen som besat af Rusland.

»Det er ikke alle, der kan forstå det. Men man må forstå, hvad dette sted har betydet for min familie,« sagde han dengang i et interview med Berlingske.

Der var dog en sløjfe på familiehistorien, som Dimitri Romanoff ikke nåede at binde. Knoglerne af to af den russiske tsars børn, Maria og Aleksej, blev først fundet senere, og de blev derfor ikke begravet i 1998.

Dimitri Romanoff pressede til det sidste på for at stede dem til hvile sammen med resten af familien. Men den russisk-ortodokse kirke slog bremsen i og krævede yderligere DNA-undersøgelser.

På sit sidste besøg i Rusland – få måneder før 100-året for revolutionen i 1917 – fik han på et møde med den russiske kirkeleder lovning på, at tsarfamilien snart ville blive genforenet i Skt. Petersborg, siger hans hustru Dorrit Romanoff til nyhedsbureauet TASS.

»Han vendte tilbage med den endegyldige overbevisning, at familiens ønske ville blive opfyldt,« siger hun.

Dimitri Romanoff blev 90 år gammel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.