Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dødsdømt nordmand bliver benådet i bizar sag om drab, spionage og røveri

Efter snart otte år i et congolesisk militærfængsel ser det nu ud som om, at nordmanden Joshua French bliver løsladt. Han er blandt andet dømt for drabet på sin kollega og landsmand, Tjostolv Moland, der døde i 2014.

Den dødsdømte nordmand Joshua French, der har siddet fængslet i Den Demokratiske Republik Congo siden 2009, er blevet benådet og får snart lov at rejse hjem til Norge efter snart otte år i et congolesisk fængsel.

Det er justitsministeren i Den Demokratiske Republik Congo, Alexis Thambwe Mwamba, der på vegne af landets præsident, har annonceret benådningen. Det skriver NRK.

Joshua French bliver ifølge justitsministeren en »fri mand,« og han vil angiveligt få lov til at rejse hjem til Norge i løbet af alt fra nogle uger til nogle måneder - og under alle omstændigheder vil løsladelsen ske i løbet af 2017, oplyser han til NRK.

Allerede tidligere på måneden kunne norske VG fortælle, at der var opblødning i forhandlingerne mellem Norge og DR Congo i sagen.

Benådningen sker angiveligt af hensyn til Joshua Frenchs mor, uden at omstændighederne er præciseret nærmere. Moren, Kari Hilde French, har ikke ønsket at udtale sig til NRK, men hun skriver på sin blog, hvordan hun har bedt for sin søn, og at hun har haft en del møder ud over det »vanlige« den seneste uge.

Artiklen fortsætter under billedserien.

French blev sammen med sin landsmand, Tjostolv Moland, sigtet for drabet på deres congolesiske chauffør i maj 2009. De nægtede sig begge skyldige og fortalte, at de var blevet overfaldet af væbnede bander.

De blev året efter dømt til døden for spionage, væbnet røveri, ulovlig våbenbesiddelse, samt forsøg på at danne et kriminelt netværk. Det var kun Moland, der blev dømt for drabet på chaufføren.

Blandt beviserne var blandt andet et billede, hvor Moland står foran den hvide truck. Han smiler stort. Bag ham kan man se blodet dryppe fra trucken.

KISANGANI, KONGO 20090824: Avfotografering av et bilde der Tjostolv Moland vasker blod fra bilen hvor sjåfør Abedi Kasango ble drept. Bildet er fremlagt som bevis under rettssaken mot de to nordmennene Moland og Joshua French i Kongo. Foto: Vegar K. Vatn / SCANPIX
KISANGANI, KONGO 20090824: Avfotografering av et bilde der Tjostolv Moland vasker blod fra bilen hvor sjåfør Abedi Kasango ble drept. Bildet er fremlagt som bevis under rettssaken mot de to nordmennene Moland og Joshua French i Kongo. Foto: Vegar K. Vatn / SCANPIX

I 2013 tog historien endnu en drejning, da Moland døde. I første omgang hed det sig, at han begik selvmord i fængslet, men senere blev French idømt dødsstraf for mordet på sin kollega. De to delte en celle i Ndolo-militærfængslet i hovedstaden Kinshasa.

I 2014 blev French idømt livstid for overlagt mord på sin landsmand.

French, der både er norsk og britisk statsborger, og Moland kendte hinanden fra det norske forsvar, og drev sammen et sikkerhedsselskab i DR Congo.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.