Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Døden på ski: Laviner har dræbt 16 skiløbere i Frankrig siden november

De aktuelle vejrforhold i Frankrig øger risikoen for laviner, lyder advarslen, akkurat som vinteren er med til at gøre livet endnu mere surt for beboerne i en græsk flygtningelejr.

Et vejskilt i østfranske Saint-Pancrace advarer om lavinefare. 
Et vejskilt i østfranske Saint-Pancrace advarer om lavinefare. 

Flere dødsofre efter laviner

En serie laviner har søndag krævet nye ofre i Frankrigs alper, oplyser franske myndigheder.

To mennesker er omkommet, to andre er alvorligt kvæstet og tre er savnet, efter snemasser endnu en gang er raset ned ad bjergsiderne i det sydøstlige Frankrig.

Inden for to timer ramte tre laviner i Vallorcine-området i den østlige region Haute-Savoie.

En fjerde lavine indtraf tidligere på søndagen i Samoens-området, der ligger ved den schweiziske grænse.

I Vallorcine oplyser lokale myndigheder, at en af de tre laviner ramte tre belgiske skiløbere og deres guide.

En af skiløberne blev dræbt, mens en anden fik en alvorlig rygskade. Den tredje skiløber og guiden slap uskadt.

I Samoens blev en schweizisk vandrer revet med af en lavine. Dårligt vejr betød, at eftersøgningen måtte indstilles.

I naboregionen Savoie leder redningsmandskab efter to skiløbere, der er savnet, efter de løb uden for de markerede pister og blev fanget af en lavine.

De seneste dage har flere skiløbere og vandrere mistet livet i lignende ulykker.

Lørdag mistede to spanske skiløbere livet, da de blev ramt af en lavine. Dagen inden blev fire andre skiløbere dræbt af snemasserne i de franske alper.

Myndighederne har advaret om, at vejrforholdene øger risikoen for laviner.

Siden skisæsonen gik i gang i Frankrig i november, har 16 mennesker mistet livet, og 11 er kommet til skade i lavineulykker i de franske skiområder.

/ritzau/AP

Rusland lukker fabrikker under VM af frygt for terror

Værterne for VM i fodbold, Rusland, lukker og slukker for dusinvis af megafabrikker under turneringen, der sparkes i gang 14. juni.

Imens bliver tusindvis af arbejdere sendt hjem i op til fem uger uden løn.

Det sker delvist for at undgå ulykker og terrorangreb, mens verdens øjne er på Rusland.

Kina lukkede også for nogle af landets største fabrikker og kulminer, før OL i 2008 blev skudt i gang i Beijing. Det skete for at få smoggen til at forsvinde, inden folk strømmede til landet for at overvære OL.

Men den russiske præsident Vladimir Putins beslutning om at lukke en række kæmpefabrikker stammer angiveligt fra en frygt for, at der sker en større industriulykke eller et angreb.

Den russiske præsident udsendte et dekret i maj, hvor han beskriver, hvordan sikkerheden omkring de 11 værtsbyer skal levere »højere beskyttelse, end det er normalen i det russiske antiterror-beredskab«.

Et separat direktiv fra regeringen fra juni beskrev, hvordan atom- og kemikaliefabrikker samt transport af farlig fragt skulle håndteres.

FSB, den russiske sikkerhedstjeneste, står for at mægle mellem regeringen og de største russiske industrikræfter, der er utilfredse med beslutningen.

AFP har set et privat brev fra lobbyvirksomheden RSPP, der repræsenterer flere af de største russiske virksomheder, til den russiske regering, hvor RSPP advarer mod, at tiltaget vil føre til »ekstremt uheldige sociale og økonomiske konsekvenser«.

/ritzau/AFP

USA fordømmer russiskstøttede angreb mod civile

USA retter søndag den hidtil skarpeste beskyldning mod Rusland om landets medskyld i drab på civile i det østlige Ghouta i Syrien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Rusland er fortsat med at ignorere vilkårene (i våbenhvilen, red.) og dræbe uskyldige civile under falsk dække af antiterroroperationer,« skriver Det Hvide Hus i en meddelelse søndag aften dansk tid.

Det Hvide Hus skriver i sin meddelelse, at russiske fly har udført mindst 20 bombetogter dagligt i perioden mellem 24. og 28. februar.

FNs Sikkerhedsråd vedtog 24. februar enstemmigt en resolution om en 30 dage lang våbenhvile i Syrien. Der har imidlertid været adskillige brud på den.

Søndag er mindst 34 civile blevet dræbt i et luftangreb mod det belejrede Østghouta, der ligger lidt uden for Syriens hovedstad, Damaskus.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der får sine oplysninger via et netværk af kilder i Syrien, ifølge nyhedsbureauet AFP.

11 af de 34 dræbte civile er børn, tilføjer organisationen.

Ifølge de foreløbige oplysninger stod det syriske luftvåben bag det blodige angreb søndag.

»USA fordømmer den fortsatte militære offensiv, som Assad-regimet med støtte fra Rusland og Iran udfører mod befolkningen i det østlige Ghouta,« udtaler Det Hvide Hus.

I meddelelsen drager USA paralleller til den militære offensiv i den syriske storby Aleppo i 2016, hvor et stort antal civile mistede livet.

»Det er den samme kombination af løgne og vilkårlig magtanvendelse, som Rusland og det syriske regime brugte til at isolere og ødelægge Aleppo i 2016,« skriver Det Hvide Hus ifølge AFP.

/ritzau/

Røde Kors slår alarm over forhold i flygtningelejr

Otte toiletter til 400 mennesker. Børnefamilier, der bor i iglotelte. Og timelange køer for at få mad.

Sådan beskriver Røde Kors i en ny rapport forholdene i en flygtningelejr på den græske ø Lesbos, hvor asylansøgerne hober sig op, efter at en række andre EU-lande, herunder Danmark, har lukket deres grænser.

De tider, da Grækenland bare var et transitland på rejsen til Europa, er forbi, fremgår det af rapporten.

I rapporten stiller Røde Kors skarpt på den mentale tilstand hos beboerne i lejren. Og undersøgelsen, der er foretaget i november, vidner om alarmerende forhold, mener organisationen.

65 procent af svarpersonerne har alvorlige mentale helbredsproblemer. Og 92 procent vurderes at være i risiko for at udvikle depression eller langvarig stress, fremgår det af rapporten.

I øjeblikket bor der cirka dobbelt så mange mennesker i lejren, som den egentlig er indrettet til. Og det er vel at mærke på et tidspunkt, hvor der erfaringsmæssigt er lille tilstrømning til de græske øer på grund af det kolde vejr.

Når foråret kommer, forventes antallet af nytilkomne at stige. Og overbelægningen er en af de væsentligste årsager til mistrivsel, vurderes det i rapporten.

»De mennesker, der opholder sig her, skal stå i kø for at komme i bad. De skal stå i kø for at få tæpper. De skal stå i kø for at få mad og for at komme på toilettet,« fortæller Tina Agerbak, der er udsendt for Røde Kors i Grækenland.

»Folk lever med meget højt stressniveau, og mange er utrygge. De går rundt med angst og har problemer med at sove.«

Hvad mener I hos Røde Kors, at der skal til for at forbedre forholdene?

»Først og fremmest er det vigtigt, at man nedbringer antallet af mennesker i modtagelejrene. De lokale græske myndigheder gør meget for at forbedre forholdene. Men så længe der er så stor overbelægning, er det meget svært at skabe ordentlige forhold. Og så er der stort behov for at nedbringe sagsbehandlingstiden for asylsager,« siger Tina Agerbak.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.