Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dødelige skovbrande i Portugal er bragt under kontrol

Der er lagt en dæmper på de største skovbrande i Portugal. Men de kan blusse op igen, advarer myndighederne.

Spanien, Frankrig og Italien har sendt fly med vandtanke for at bringe de store skovbrande i Portugal under kontrol. Reuters/Rafael Marchante
Spanien, Frankrig og Italien har sendt fly med vandtanke for at bringe de store skovbrande i Portugal under kontrol. Reuters/Rafael Marchante

De største af skovbrandene i Portugal, der siden weekenden har kostet over 60 mennesker livet, er kommet under kontrol, oplyser myndighederne torsdag.

Branden i Pedrogao Grande, som har raseret 30.000 hektar land, blev sidst oversprøjtet fra luften sent onsdag. Brandfolk havde dagen igennem måttet arbejde i voldsom hede og under skiftende vindforhold.

De omfattende skovbrande brød ud i Pedrogao Grande og spredte sig til de tilstødende områder Gois, Pampilhosa da Serra og Arganil i det centrale Portugal.

Branden i Gois, der var den næststørste, blev bragt under kontrol torsdag. Det oplyser Carlos Tavares fra det portugisiske civilforsvar. Men han vil ikke udelukke, at flammerne igen kan få magt.

»Branden er totalt neutraliseret. Der er ikke længere flammer inden for området,« siger en talsmand for redningstjenesten i Gois.

Folk, der de seneste dage er blevet evakueret fra omkring 40 landsbyer, kan vende hjem, hvis deres huse ikke er blevet slugt af flammerne.

Cirka 2000 brandfolk er fortsat i alarmberedskab. De bakkes op af 11 fly med store vandtanke, som er sendt fra Spanien, Frankrig og Italien.

Der har været en intens varme i det centrale Portugal de senere dage. Men i både Pedrogao Grande og Gois ventes temperaturen at falde til 29 grader.

Dele af Portugal oplevede i weekenden over 40 graders varme.

/ritzau/AFP

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.