Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DNA-spor genopliver 17 år gammel sag: Nordmand kan få mange års fængsel for voldtægt af små piger

DNA-spor afslører voldtægt af to små piger i år 2000. Tiltalte møder i retten mandag og kan få 21 års fængsel.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

En mand, som i Norge er tiltalt for voldtægt af to børn i en skov nær Oslo, kan få op til 21 års fængsel.

Via DNA-spor blev den nu 42-årige mand knyttet til voldtægterne, der fandt sted for 17 år siden.

Den tiltalte møder i retten mandag.

Pigerne var seks og syv år, da overgrebene skete 20. juni 2000. Under trusler om at ville dræbe dem, hvis de ikke var stille, voldtog han pigerne.

Strafferammen for paragraffen i den norske straffelov, som den 42-årige er tiltalt efter, kan give fængsel i op til 21 år. Han er i tillæg til voldtægterne tiltalt for at være i besiddelse af tusindvis af billeder af overgreb på børn.

De to piger blev overfaldet af manden i en skov bag Tiurleiken skole i Romsås.

»Sagen har været en stor belastning for ofrene, og de har haft store senskader,« siger anklager Trude Antonsen til NRK.

Den tiltalte erkender sig skyldig i voldtægterne og i besiddelse af billeder af børneovergreb.

Han er også tiltalt for overgreb mod en anden pige, som var fire-fem år gammel, da han ifølge anklageren forgreb sig på hende mellem år 2004 og 2006. Den episode har han ikke erkendt sig skyldig i.

Betjente fandt næsten 15.000 billeder af overgreb på børn, da manden blev anholdt i sommeren 2016.

Han blev afsløret af en DNA-prøve, som blev taget i forbindelse med en sag om alkoholsmugling i Sverige.

Efter voldtægterne i skoven for 17 år siden kunne politiet sikre DNA-spor. Men betjente kunne dengang ikke finde et match til DNA-sporet. Sagen blev henlagt med konklusionen »ukendt gerningsmand«.

En forsvarer til et af ofrene har sagt, at det er meget svært for pigerne, at sagen kommer op igen, da de har fortrængt overgrebet.

Den ene af pigerne, som nu er 23 år, har sagt, at hun var sikker på, at sagen aldrig ville blive opklaret.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.