Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Disse tre ting fra Trumps pressemøde får betydning for Danmark

Da den kommende amerikanske præsident Donald Trump onsdag holdt pressemøde, sagde han blandt andet, at han vil kæmpe for at banke medicinpriserne ned, og så talte han om forholdet til Rusland. Hvad han sagde - og ikke sagde, giver et praj om, hvad vi i Danmark kan forvente os den kommende tid.

Donald Trump holdt sit første pressemøde i næsten seks måneder 11. januar 2017 i New York.
Donald Trump holdt sit første pressemøde i næsten seks måneder 11. januar 2017 i New York.

Donald Trump vandt præsidentvalget i USA i november, og onsdag holdt han sit første pressemøde i godt et halv år. Der blev stillet mange spørgsmål, og en hemmelig rapport med opsigtsvækkende ubekræftede informationer stjal en del af rampelyset. Men hvilke væsentlige politiske udsagn kom den kommende præsident egentlig med, og hvad kan vi udlede af det?

Det svarer Derek Beach på. Han er ekspert i amerikansk politik og professor ved Statskundskab på Aarhus Universitet.

1. Handel

Donald Trump tænkte næppe på Danmark, da han på pressemødet nævnte medicinalindustrien, men efter han i sin indledende tale slog fast, at hans regering vil arbejde for lavere medicinpriser, er danske medicinalaktier styrtdykket med Novo Nordisk i front.

Trump fortalte, at han allerede de seneste uger har været meget aktiv for USA »på en økonomisk måde«, men herefter at USAs lægemiddelindustri »har været en katastrofe«. Han gjorde det klart, at han vil skabe nye udbudsprocedurer, så priserne kommer ned. Og det fik straks konsekvenser for blandt andet den danske lægemiddelindustri, som sælger produkter i USA.

Det konkrete eksempel med lægemiddelindustrien peger i samme retning som den generelle handelsmæssige linje, Donald Trump har lagt. Den kommende præsident har tidligere udtalt sig kritisk om frihandelsaftaler, og han har meldt sig klar til at kæmpe for, at færre virksomheder flytter deres industri til udlandet.

»Trump signalerede på pressemødet, at han i hvert fald ikke har tænkt sig at skifte kurs imod en mere forsonende linje, når det drejer sig om handel. Det var heller ikke forventet, når man ser de rådgivere, han har valgt. Han har blandt andet valgt Peter Navarro, som er meget skeptisk i forhold til frihandel,« siger Derek Beach, som konkluderer:

»Det bliver nok mere besværligt at have med USA at gøre, når det drejer sig om handel«.

2. Sikkerhed

Donald Trump brugte lang tid på at snakke om Rusland på sit pressemøde, og Rusland har da også været på alles de seneste måneder. De amerikanske efterretningstjenester har beskyldt Rusland for at stå bag hackerangreb og påvirkningskampagner for at påvirke valgresultatet til fordel for Donald Trump, og senest er der kommet en omstridt og udokumenteret rapport frem om, at russerne angiveligt har en klemme på Donald Trump efter optagelser af »perverterede seksuelle handlinger i Moskva«.

Donald Trump er blevet beskyldt for at være for venligtsindet over for den russiske præsident Vladimir Putin, og det tog han ikke for alvor afstand fra på pressemødet.

»Donald Trump fortsatte med sin ret Putin-venlige linje, og han kom ikke med nogen fordømmelse af Ruslands hackerangreb,« siger Derek Beach.

På pressemøde sagde Donald Trump dog adspurgt om hackerangrebene, som han først for nylig har anerkendt, at Rusland stod bag:

»Han (Vladimir Putin red.) burde ikke gøre det. Han kommer ikke til at gøre det. Rusland vil have meget større respekt for vores land, når jeg leder det (...) Rusland vil respektere vores land mere.«

Den »Putin-venlige« linje, som Donaldt Trump ifølge Derek Beach lægger op til, kommer til at påvirke Danmarks sikkerhedspolitik. Donald Trump har tidligere skabt tvivl om, hvorvidt USA vil komme Nato-lande til undsætning, hvis et medlemsland ikke lever op til sine forpligtelser, såsom at alle Nato-lande skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvaret. Det var i der i 2015 kun fem af de 28 medlemslande, der levede op til, nemlig USA, Grækenland, Polen, Storbritannien og Estland.

Og på pressemødet i går gjorde Trump ikke noget for at berolige Nato-landene.

»Så vi kan sætte spørgsmålstegn ved, om vi har USA som en stærk Nato-garant i forhold til Rusland,« siger Derek Beach, som tror, det vækker bekymring hos både det danske forsvar og i Udenrigsministeriet.

»Jeg tror, det vækker alvorlig bekymring, for vi kan på ingen måde forsvare os over for Rusland alene. Nu er det meget usandsynligt, at Rusland skulle invadere, men USA er afgørende for vores forsvar. Så sikkerhedspolitisk havde mange gerne hørt et klar signal fra Trump om, at USA står helt bag ved Nato,« siger Derek Beach.

Professoren tror generelt, at Donald Trump er »fuldstændig ligeglad« med Danmark, idet den kommende præsident er optaget af styrke, rå magt, og i mindre grad at pleje venskaber med mindre lande.

3. Klima

Donald Trump nævnte hverken klimaændringer eller global opvarmning på sit pressemøde, og det var heller ikke her, de fremmødte journalisters interesse lå. Og det kunne tyde på, at den kommende præsident fastholder den linje, han hidtil har lagt, med en stærk skepsis for, at klimaændringerne er reelle og menneskeskabte. Mens Donald Trump undlod at snakke om emnet på sit pressemøde, blev det imidlertid debatteret af hans nyudnævnte udenrigsminister, Rex Tillerson, der onsdag var til høring i Senatet.

Mens Donald Trump har omtalt klimaforandringerne som et påhit, kineserne har fundet på, er Rex Tillerson af en anden opfattelse.

Donaldt Trump ønsker generelt at sløjfe en række miljømæssige reguleringer på industrien og erhvervslivet i USA, og noget af det kan han gennemføre uden om Kongressen, fortæller Derek Beach. Men med Rex Tillerson som udenrigsminister står det mere uklart, hvad USA kommer til at gøre med nogle af de klimaaftaler landet er med i.

Ved COP21 i Paris i 2015 blev der indgået en global klimaaftale. Den har Donald Trump tidligere sagt, han ville have USA ud af. Siden har han blødt op, og Rex Tillerson kom onsdag med et hint om, at USA forbliver en del af aftalen. I høringen med Senatet, sagde han blandt andet, at klimaændringerne udgør en risiko, og at konsekvenserne kan bliver så store, at det er nødvendigt at handle.

»Det er vigtigt, at USA fastholder sin plads ved bordet med de samtaler omkring, hvordan man skal forholde sig til truslerne fra klimaændringer,« sagde Rex Tillerson ifølge Huffington Post.

Hvis USA dropper kampen mod klimaforandringer, kan det blive både svært og dyrt for både Danmark og EU at fortsætte.

Donald Trump bliver officielt svoret ind som USA's 45. præsident 20. janaur.

Læs hele udskriften fra Donald Trumps pressemøde på engelsk her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.