Diplomatisk tøvejr i Arktis: Samuelsen til konference med Putin

Den dansk udenrigsminister besøger Rusland for første gang siden Krim-krisen i 2014. Arktis ventes at blive det centrale tema.

Vladimir Putin ventes at tale ved den arktiske konference i den russiske by Arkhangelsk, hvor Anders Samuelsen (LA) også har meldt sin ankomst.
Vladimir Putin ventes at tale ved den arktiske konference i den russiske by Arkhangelsk, hvor Anders Samuelsen (LA) også har meldt sin ankomst.

Efter tre iskolde år puster den danske regering nyt liv i de diplomatiske relationer med Rusland.

I slutningen af marts deltager udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i en konference om Arktis i den nordrussiske by Arkhangelsk. Det oplyser udenrigsministeriet.

Også den russiske præsident, Vladimir Putin, og en række russiske ministre ventes at være til stede ved konferencen.

Det er første gang en dansk minister besøger Rusland, siden landet i 2014 blev mål for internationale sanktioner efter annekteringen af Krim-halvøen og den væbnede konflikt i Østukraine.

Som andre nordiske og europæiske lande skruede Danmark kraftigt ned for kontakterne til Rusland efter den storpolitiske krise. Moskva svarede igen på sanktionerne med en handelsembargo mod danske og europæiske fødevarer.

Arktis-mødet er imidlertid en god anledning til at genoptage en mere direkte dialog, siger Anders Samuelsen.

»Vi har en enighed med russerne om at sikre Arktis som et lavspændingsområde. Arktis er højt prioriteret fra russernes side. Derfor synes jeg, det er en anledning til at få en dialog om, hvad vi kan gøre i fremtiden for at fastholde, at vi har en mulighed for at kommunikere på dette område,« siger Anders Samuelsen.

Betyder det, at Arktis er vigtigere end Ukraine?

»Nej. Vi fører en tosporspolitik, hvor vi er robuste og konfliktfaste, når russerne ikke følger reglerne, som vi har set i Ukraine. Samtidig har en dialog og samarbejde der, hvor det er muligt, og hvor det har vores interesse. Og det er i høj grad i vores interesse at have en dialog med Rusland om Arktis,« siger han.

Danmark er ikke ene blandt de nordiske lande om at genoptage besøg på ministerniveau. Den svenske udenrigsminister besøgte Moskva i sidste måned, og den norske har også meldt sin ankomst til Arktis-konferencen i Rusland 29.-30. marts.

Nordiske lande går samme vej

Det er heller ikke tilfældigt, at både Danmark og Norge har valgt en konference om Arktis som scene for en  længe overvejet opgradering af relationerne, siger Jørgen Staun, der er forsker i blandt andet arktiske forhold ved Forsvarsakademiet.

»Arktis er et af de områder, hvor man – fordi man har fælles interesser – har brug for at få gang i en dialog og få opblødt noget af den anstrengte atmosfære,« siger han.

Det danske rigsfællesskab og Rusland har fremlagt overlappende krav på store havområder i Arktis. Det yderst følsomme emne behandles nu i FNs havretskommission.

»Det er vigtigt for Danmark, at der er en dialog, og at man kan tale om disse forhandlingsudspil,« siger Jørgen Staun.

Formelt har fem arktiske kyststater på intet tidspunkt afbrudt dialogen på trods af de stærke uenigheder om konflikten i Ukraine og spændinger i Østersøområdet.

»Alle arktiske kyststater har faktisk gjort sig stor umage med at sikre, at det dårlige forhold mellem Rusland og Vesten ikke smitter af på Arktis,« siger Jørgen Staun.

Putin ude ikke længere isoleret

Men det diplomatiske tøvejr omfatter også andet og mere end Arktis.

De europæiske sanktioner – der er bundet op på overholdelse af en fredsaftale i det stadig krigshærgede Østukraine – ventes ganske vist ikke at blive hævet eller justeret i år.

Men mange europæiske regeringer – med undtagelse af Ukraines tætteste allierede i de baltiske lande og Polen – har gradvist skruet op for kontakterne til Rusland. Den italienske præsident rejser til Moskva i april. Vladimir Putin har senest inviteret den tyske forbundspræsident på besøg.

»Jeg tror generelt, at situationen er ved at ændre sig. Det spændingsniveau, der blev skabt omkring Ukraine-krisen, det var skræmmende, og der er mange kræfter, der forsøger at få det ned,« siger Karsten Møller, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

I forholdet til Danmark har Rusland desuden en specifik interesse i den planlagte udvidelse af den russiske gasledning Nord Stream, den såkaldte Nord Stream-II. Den skal løbe fra Rusland til Tyskland gennem dansk farvand ved Bornholm og kan ikke realiseres uden en dansk miljøgodkendelse.

»For Rusland er det er et centralt spørgsmål i forholdet til Danmark,« siger Jørgen Staun.

En række Østersølande, herunder Polen, Sverige og de baltiske lande, har advaret mod rørledningen, der ifølge kritikerne vil koste Ukraine dyrt i tabte transitindtægter og gøre Europa mere afhængig af russisk gas.

Den danske regering ønsker, at den sag skal håndteres på EU-niveau. Anders Samuelsen forventer ikke drøfte gasledningen under besøget i Rusland.

»Vores linje er, at der er sendt et brev til kommissionen, hvor vi forventer et bud på, hvor man står her i et spørgsmål, som har så store geopolitiske implikationer,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.