Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Regeringen må forhindre ny asylrute fra Syrien

En anbefaling fra EU-Domstolen kan blive en bombe under EU's asylsystem. Regeringen må skride ind, mener DF.

- Det kan meget vel vise sig at være en bombe under hele EU's asylsystem - også det danske, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen om en eventuel ny asylrute fra Syrien.
- Det kan meget vel vise sig at være en bombe under hele EU's asylsystem - også det danske, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen om en eventuel ny asylrute fra Syrien.

Et syrisk par med deres tre børn rejste sidste år fra deres krigshærgede hjemby til Belgiens ambassade i Libanon. Her søgte de visum alene med det formål at rejse til Belgien og søge asyl der.

Belgien afviste at give familien visum, men nu anbefaler EU-Domstolens generaladvokat at give familien medhold i sagen.

- Det kan meget vel vise sig at være en bombe under hele EU's asylsystem - også det danske, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.

Generaladvokatens anbefaling er ikke bindende for EU-Domstolen, men domstolens afgørelser falder ofte på linje med anbefalingen. Domstolen ventes at afsige dom i løbet af kort tid.

- Hvis det her kommer til at gælde for hele EU, så vil tilstrømningen jo stige meget markant, siger Martin Henriksen.

Ifølge generaladvokaten er EU-lande forpligtet til at udstede visum af humanitære grunde i en situation, hvor der er alvorlig fare for brud på EU's charter for grundlæggende rettigheder, herunder beskyttelse mod tortur.

Danmark skal ikke afvente EU-Domstolens dom, men protestere allerede nu, mener Martin Henriksen:

- Regeringen bør allerede nu meddele EU, at det her, det er ikke noget, vi synes, er en god idé. Vi skal protestere imod det på alle tænkelige måder.

- Hvis der kommer en afgørelse, der siger, at man kan søge om visum til Danmark med det formål at søge asyl her, så er det simpelthen så langt ude.

I den konkrete sag frygtede det syriske par tortur og umenneskelig behandling i Syrien. Men det er sagen uvedkommende, mener DF-ordføreren:

- Vi kan ikke sige, at alle dem, der har været udsat for tortur - eller påstår at have været udsat for tortur - at de kan få visum og komme til Europa. Det ville være fuldstændig vildt og uoverskueligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.