Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF opfordrer EU-lande til fortsat at trodse EU-Kommissionen

Kommissionen er urimelig, når den indleder en sag mod tre lande for at afvise EU-kvoteflygtninge, mener DF.

Det er ikke fair over for Polen, Ungarn og Tjekkiet, at EU-Kommissionen tirsdag har åbnet en retlig sag imod landene, fordi de nægter at tage imod asylansøgere under EUs kvoteordning. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN/Scanpix 2016)
Det er ikke fair over for Polen, Ungarn og Tjekkiet, at EU-Kommissionen tirsdag har åbnet en retlig sag imod landene, fordi de nægter at tage imod asylansøgere under EUs kvoteordning. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN/Scanpix 2016)

Det er ikke fair over for Polen, Ungarn og Tjekkiet, at EU-Kommissionen tirsdag har åbnet en retlig sag imod landene, fordi de nægter at tage imod asylansøgere under EUs kvoteordning.

Det mener EU-ordfører for Dansk Folkeparti Kenneth Kristensen Berth.

»Jeg synes, det er groft, at man i en situation, hvor et andet land, Slovakiet, har anlagt en sag ved domstolen for at få erklæret det her (kvoteordningen, red.) traktatstridigt begynder en straffeaktion mod de her tre lande,« siger han.

»Som minimum må man afvente den sag, der ligger i EU-Domstolen, før man vil straffe nogen som helst.«

Ordningen blev vedtaget af et flertal af EU-lande tilbage i september 2015.

Dengang var argumentet, at Italien og Grækenland var ved at vælte under presset af, at de som EU's ydre grænse skulle stå med opgaven at behandle alle asylansøgernes sager. Derfor skulle de fordeles på EU-landene.

De østeuropæiske lande stemte dengang imod, men blev altså nedstemt af et flertal. Siden har de tre lande nægtet at tage imod asylansøgere under ordningen.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af ordningen. Kenneth Kristensen Berth forstår godt, hvorfor de tre østeuropæiske lande ikke ønsker at deltage i ordningen.

»De kigger mod os i Vesteuropa og ser den situation, vi har skabt her qua den indvandring, der har fundet sted. Så kan jeg godt forstå de tænker, at de ikke vil begå samme fejltagelse,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.