Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Overblik

Det ved vi om angrebet i New York City

Gerningsmanden ved angrebet i New York er fra Usbekistan, men han har lovligt ophold i USA.

Attentatmandens bil er blevet ødelagt, efter at episoden i New York har udspillet sig. Varebilen ramte tirsdag adskillige personer, da den tilsyneladende med fuldt overlæg blev kørt imod trafikken på en række gader nær World Trade Center på Manhattan i New York City. Scanpix/Don Emmert
Attentatmandens bil er blevet ødelagt, efter at episoden i New York har udspillet sig. Varebilen ramte tirsdag adskillige personer, da den tilsyneladende med fuldt overlæg blev kørt imod trafikken på en række gader nær World Trade Center på Manhattan i New York City. Scanpix/Don Emmert

En varebil ramte tirsdag adskillige personer, da føreren tilsyneladende med fuldt overlæg kørte imod trafikken på en række gader nær World Trade Center på Manhattan i New York.

Her er et overblik over, hvad vi ved om episoden.

  • I alt otte personer har mistet livet som følge af angrebet.
  • Blandt de dræbte er fem argentinere, der var rejst til New York fra Rosario. De var alle venner og i USA for at fejre, at det var 30 år siden, at de blev færdige med deres uddannelse på et teknisk universitet i Rosario.
  • Derudover er en enkelt belgier blandt ofrene. Der er ingen meldinger om danskere blandt de tilskadekomne.

  • Ud over de otte dræbte er 11 personer bragt til hospitaler i New York med alvorlige skader. Ingen af dem er dog i livsfare, oplyser brandvæsnet i den amerikanske storby.
  • To anonyme tjenestemænd siger til The New York Times, at efterforskerne nær varebilen har opdaget et håndskrevet brev på arabisk, hvori angrebsmanden sværger troskab til Islamisk Stat (IS).
  • Gerningsmandens motiv er dog officielt stadig ukendt, selv om The New York Times har beskrevet brevet, hvori han angiveligt sværger troskab til IS.

  • Den mistænkte gerningsmand er blevet identificeret som Sayfullo Saipov. Han er 29 år gammel og fra Tampa i Florida. Han er dog født i Usbekistan og kom først til USA i 2010.
  • Saipov har opholdstilladelse i USA og bor i landet på permanent basis.
  • Han har blandt andet arbejdet som Uber-chauffør i USA i seks måneder, hvor det er blevet til i alt 1400 ture.

  • Myndigheder siger, at Saipov råbte »allahu akbar« (Gud er størst), da han hoppede ud af bilen. Han blev skudt i maven og er i kritisk tilstand. Saipov er indlagt til operation, men det forventes, at han overlever.
  • Varebilen var lejet i delstaten New Jersey tæt ved New York. Det vides endnu ikke, hvilket firma gerningsmanden lejede bilen hos.
  • Det er heller ikke kendt, om Saipov har planlagt angrebet, eller om det blev udført som en spontan handling.

Kilder: The New York Times, CNN, VG, CBS, AP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.