Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Det sidste håb om en stærk leder, der står op mod EU, er bristet

12.000 mennesker har hver dag været på barrikaderne i Grækenland i løbet af de sidste par dage i generalstrejke og demonstrationer. En utopisk drøm om den visionære og EU-fjendtlige Alexis Tsipras har udviklet sig til et græsk mareridt.

Alexis Tsipras er kommet i modvind efter torsdagens nye upopulære lov blev stemt igennem.
Alexis Tsipras er kommet i modvind efter torsdagens nye upopulære lov blev stemt igennem.

Et flertal i det græske parlament stemte sent torsdag aften en ny og ekstremt upopulær lov igennem, der blandt andet skal skære yderligere i pensionerne og forhøje skatterne igen, igen. Derudover vil loven modsat sørge for fattigdomsstøtte, såsom tilskud til husleje og medicin til de allermest trængende.

Premierministeren Alexis Tsipras håber, at loven vil vise goodwill til EU og kreditorerne, når Eurozonens finansministre på mandag skal mødes og diskutere, hvorvidt Grækenland kan få udbetalt næste portion af den aktuelle lånepakke. Derudover har Tsipras gjort det klart, at nedskæringerne og skattestigningerne kun træder i kraft, hvis EU går med til gældsnedsættelse – noget som EU for første gang er positive overfor.

Men selvom en gældsnedsættelse kan virke som et enormt fremskridt og en stor succes for premierministeren, er spørgsmålet, om det er for sent. For en eventuel gældsnedsættelse kan først mærkes mange år ud i fremtiden, hvor nedskæringer kan mærkes hver evig eneste dag. Den massive generalstrejke og demonstrationer viser, at grækerne har fået nok. Nok af snak om gældsnedsættelse, som de alligevel ikke kan mærke i deres hverdag. Nok af nedskæringer, som de i den grad kan mærke i deres hverdag. Nok af »hjælpe«-pakker, de langt fra ser som hjælp, men blot en god forretning for EU og Tyskland. Nok af kreditorernes og EU's leg med deres livskvalitet og fremtid. Og nok af Alexis Tsipras og hans påtagede kamp mod EU, der alligevel igen og igen ender ud i nye og hårdere nedskæringer.

Landet er igen i recession i første kvartal af 2017 – på trods af utallige økonomers forudsigelser om vækst, og livet som græker har aldrig været hårdere. Lønnen for den almindelige græker er allerede blevet halveret, skatterne er steget markant, pensionerne er blevet skåret gentagne gange, flere og flere får depression og begår selvmord – og arbejdsløsheden ligger stabilt på 50 procent for de unge og 25 procent for de voksne.

Historisk set, har grækerne en dyb mistillid til deres politikere. De samme politikere, der gennem korruption og løgne vildledte befolkningen i årtier – og bærer en stor del af skylden for den ulykkelige græske tragedie, som landet er i i dag.

Da Alexis Tsipras blev valgt som premierminister var stemningen af håb, revolution og nye tider euforisk på samme måde, som man så med Barrack Obama i USA. Tsipras havde fået nok af EU. Han var færdig med at lade EU træde på grækerne, og han var færdig med de massive utallige nedskæringer, som regnede ned over hans folk, imens landet og menneskerne langsomt, men sikkert gik i opløsning.

Tsipras var aktivist. Han var anderledes, ung og stærk. Han turde stille sig op som en stolt, græsk kriger, kigge onde EU i øjnene og sige – stop.

Men efter han blev valgt, har han ligesom de fleste andre politikere i verden, erkendt, at magten kommer med en pris. En pris af ubærlige kompromisser – som grækerne sent vil tilgive ham for. En pris af en lang perlesnor af nedskæringer, som ikke var meningen, da folket gave ham tronen i parlamentet.

Siden krisen begyndte, har grækerne følt sig latterliggjort og ydmyget at EU, og i flere år nu har de også følt sig svigtet af deres nye, visionære leder. Den nye lov er blot det sidste håb om en leder, der står op i mod EU – som er bristet.

Endnu en premierminister har svigtet dem, da de havde allermest brug for hjælp.

Maria Arcel er Berlingskes korrespondent i Grækenland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.