Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det republikanske skæbnevalg

Endnu en super tuesday, men denne gang kan det blive afgørende for Trumps styrke frem til parti-konventet i juli, om han vinder Florida og Ohio.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

WASHINGTON: Mindst to ting kan gå galt for Det Republikanske Partis ledelse ved de fem nye primærvalg i USA tirsdag. Nemlig Ohio og Florida. For i dag stemmer indbyggerne i fem delstater. Men de to nævnte stater udgør hver for sig ground zero i den republikanske ledelses bestræbelser på at forhindre Trump i at nå et flertal af delegerede forud for Det Republikanske Partis konvent i juli.

Hvis Trump vinder begge stater, er løbet stort set kørt. Så bliver Trump partiets præsidentkandidat, medmindre der sker et mirakel, eller at partiledelsen tør udfordre Trump ved selve konventet. Hvis han taber dem begge, er løbet stadig åbent. Men hvis bare han taber i Ohio – hvad det kan se ud til, at han gør – så kan det stadig lykkes at få Trump bremset, inden han når frem til målstregen. For han skal have 1.237 delegerede med til konventet for at vinde uden kamp. Hvis han møder op med blot 1.236, vil partiet udforske alle muligheder for at slippe for ham.

Men alt det er proces. Lad os se på realiteterne. Floridas senator og præsidentkandidat, Marco Rubio, som er partiets store håb, er så langt bagefter Trump i Florida, at han allerede nu ligner den store taber. Omvendt ser det ud til, at Ohios guvernør, John Kasich, som også stiller op som partiets kandidat, kan vinde over Trump i sin hjemstat. Måske med marginaler. Men dog vinde. Og eftersom vinderen i tre ud af de fem valg får alle de delegerede, er der meget på spil både i Ohio, i North Carolina og i Florida. Så en sejr – hvor kneben den end er – betyder alt. Så kan der stadig opbygges en anti-koalitionsbevægelse mod Trump med stemmerne fra Kasich og fra Rubio ved konventet. I Illinois og i Missouri står Trump til at vinde, men der er der andre regler, så de delegerede bliver spredt mere.

I det hele taget er det eneste samtaleemne i valgkampen hos republikanerne, hvordan man bremser Trump. Republikanske topfolk som partiets sidste præsidentkandidat, Mitt Romney, og en lang række senatorer har holdt adskillige møder uden for referat for at finde den mest udspekulerede måde at slippe for at få byggematadoren som præsidentkandidat. Men indtil nu er intet lykkedes.

Partiet er mere splittet end nogensinde tidligere. Krisestemning er det ord, der hyppigst bliver anvendt, og der hviskes i krogene om en regulær opsplitning af partiet.

På demokraternes side går det langt mere fredeligt til. Hillary Clinton fører feltet, men hendes modstander i Det Demokratiske Parti, Bernie Sanders, har overrasket de fleste med sin udholdenhed. Han har vundet ni stater deriblandt helt overraskende Michigan, som stod til at blive Clintons helt store sejr.

Clinton har dog vundet 13 stater og får formentlig også en lang række af de såkaldte superdelegerede, så der er ikke meget tvivl om, at hun bliver Demokraternes præsidentkandidat ved partiets konvent også i juli og dermed skal kæmpe om præsidentposten mod Republikanernes kandidat.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.