Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Det norske EU-spøgelse

Norges statsminister, Erna Solberg, besøgte tidligere på året David Cameron i Downing Street. Erna Solberg advarer nu briterne mod den form for tilknytning, som Norge har til EU. Ben Stansall/AFP
Norges statsminister, Erna Solberg, besøgte tidligere på året David Cameron i Downing Street. Erna Solberg advarer nu briterne mod den form for tilknytning, som Norge har til EU. Ben Stansall/AFP

»Vi gør bare det, der bliver sagt.«

Sådan joker de norske journalister i Bruxelles ofte med henvisning til, at landet gennemfører størstedelen af al EU-lovgivning uden at have reel indflydelse på, hvordan lovgivningen kommer til at se ud.

Norge er som bekendt ikke med i EU, men er med i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og har på den måde adgang til det indre marked. Men dette kræver imidlertid, at Norge implementerer al EU-lovgivning omkring det indre marked samt accepterer arbejdskraftens fri bevægelighed og EU-domstolens afgørelser.

Netop den norske model har været et spøgelse i den britiske valgkamp op til torsdagens folkeafstemning om EU-medlemskabet. Blandt brexiteers, der ønsker at forlade EU, har nogle fremhævet denne som en mulig model for Storbritanniens fremtidige forhold til EU. Også i Danmark har Dansk Folkeparti flirtet med ideen om et fremtidigt tilknytningsforhold til EU, der kunne have visse ligheder med den norske model.

Spørger man den norske statsminister, Erna Solberg, er anbefalingen imidlertid klar – og afvisende:

»De vil ikke bryde sig om det (…) denne type forbindelse vil være vanskelig for Storbritannien, for så kommer Bruxelles til at bestemme, uden at briterne kan deltage i beslutningsprocessen,« sagde Erna Solberg i sidste uge til Politico og sammenlignede Norges indflydelse med en »lobbyorganisations«.

Et kig på den norske virkelighed viser da også, at Norge har så travlt med at implementere EU-lovgivning, at landet ifølge Erna Solberg ville stå bedre som EU-medlem, for så ville Norge sidde med ved bordet, når der træffes beslutninger. Meningsmålinger viser dog, at de fleste nordmænd fortsat foretrækker at stå uden for EU.

Ifølge Norges EU-mission i Bruxelles er hele 11.120 EU-retsakter nu en del af Norges EØS-aftale. Det svarer til én lov om dagen – inklusive weekender og ferier – siden 1994, hvor Norge stemte nej til at komme med i EU.

Norge har ganske vist en såkaldt »reservationsret« mod ny EU-lovgivning, men den er aldrig blevet anvendt, om end det var tæt på i forbindelse med EUs tredje postdirektiv.

Til gengæld forhandler Norge særaftaler med EU om landbrug og fiskeri, ligesom der er enkelte eksempler på særløsninger på andre områder. Det gælder for eksempel et særligt finanstilsyn for EØS-landene. Desuden er EU og Norge netop nu uenige om et nyt sikkerhedsdirektiv for oliebranchen, som Norge ikke mener, at landet bør være omfattet af.

Ifølge Tænketanken Europa har Norge i modsætning til Danmark formelt set bevaret suveræniteten, men reelt er der ifølge tænketanken tale om at »fotokopiere« EU-lovgivning ind i norsk ret, og derfor vil den norske model kun stille Danmark dårligere end det aktuelle EU-medlemskab, mener tænketanken.

»Den norske model virker mest af alt som en narresut, der umiddelbart kan tilfredsstille en principiel EU-modstand, men som i virkeligheden giver Danmark mindre indflydelse,« konkluderede tænketanken i et notat tidligere på måneden.

Norge betaler næsten lige så meget til EU-budgettet per indbygger, som Storbritannien gør, påpeger tænketanken Open Europe, der arbejder for et reformeret EU. Samtidig har Norge relativt set flere arbejdstagere fra EU-lande end Storbritannien, og den norske model er derfor ikke umiddelbart oplagt, hvis man gerne vil begrænse migrationen fra EU-borgere.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, sagde til Berlingske i april, at han i tilfælde af et britisk leave ønsker, at Danmark følger Storbritannien ind i en ny form for samarbejde et sted mellem EU-medlemskab og EØS.

Det er i skrivende stund ganske uklart, hvad briterne vil og kan opnå i tilfælde af et leave. Det skyldes både leavekampagnernes mange ansigter og synspunkter samt en sandsynlig udskiftning af David Cameron på premierministerposten.

Den store vote leave-kampagne præsenterede i sidste uge et par grundlæggende krav, herunder at EU-borgeres automatiske ret til frit at rejse til Storbritannien for at arbejde skal stoppes, samt at EU-domstolens kompetence i Storbritannien skal ophøre senest i 2020.

Dette ser uhyre vanskeligt ud at opnå, hvis briterne vil bevare en form for adgang til det indre marked. Både fra Bruxelles, Berlin og Paris har beskeden været rimelig klar – at et »Leave er et Leave«. Og det gælder ikke mindst det indre marked, fordi der er så utrolig meget EU-lovgivning knyttet til netop dette område, som antallet af EU-retsakter implementeret i Norge også viser.

Det er derfor ganske uvist, hvilken form for tilknytning til EU Storbritannien kan opnå, og hvor lang tid, der vil gå – EU-præsident Donald Tusk taler om syv års usikkerhed – hvis det bliver et leave.

Og lige så usikkert er det dermed også, hvad det er for en mulig britisk aftale, som Dansk Folkeparti ønsker for Danmark i forhold til EU i fremtiden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.