Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det Hvide Hus: Præsidenten har magt til at fyre Mueller

Donald Trump er rasende over ransagninger hos hans advokat. Det er gået for vidt, siger talsmand.

Donald Trump er rasende over ransagninger hos hans advokat. Det er gået for vidt, siger talsmand. / AFP PHOTO / SAUL LOEB AND Brendan Smialowski
Donald Trump er rasende over ransagninger hos hans advokat. Det er gået for vidt, siger talsmand. / AFP PHOTO / SAUL LOEB AND Brendan Smialowski

Det Hvide Hus understreger tirsdag amerikansk tid, at præsident Donald Trump har beføjelser til at fyre særlig anklager Robert Mueller.

»Vi har fået at vide, at præsidenten bestemt har magten til at træffe den beslutning,« siger talsmand Sarah Huckabee Sanders.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, efter at FBI mandag ransagede præsidentens personlige advokat Michael Cohens hjem og kontor.

»Jeg synes, præsidenten har gjort det klart, at dette er gået for vidt,« siger Sanders på et pressemøde tirsdag.

Robert Mueller er blevet sat i spidsen for en undersøgelse af, hvorvidt russiske aktører samarbejdede med Trumps stab under præsidentvalgkampen i 2016.

Præsidenten har kaldt undersøgelsen »en heksejagt«, men har flere gange afvist, at han overvejer at fyre Robert Mueller.

Robert Mueller har blandt andet undersøgt mulig hvidvask af penge, svindel og hindring af rettens gang udført af personer i Trumps inderkreds.

Fire tidligere Trump-medarbejdere, heriblandt kampagnechef Paul Manafort og tidligere national sikkerhedsrådgiver Michael Flynn, er allerede blevet sigtet.

Nu er fokus rettet mod Michael Cohen, der som præsidentens personlige advokat formodes at kende til præsidentens finansielle og private forhold.

Donald Trump skulle gå med seriøse overvejelser om at fyre vicejustitsminister Rod Rosenstein efter mandagens ransagninger.

Det fortæller flere kilder med kendskab til sagen til tv-stationen CNN.

En fyring af Rosenstein kan få indflydelse på Robert Muellers undersøgelse, skriver CNN.

Det anses som den mest sandsynlige reaktion fra Trump, da en fyring af Mueller unægteligt vil kaste præsidenten ud i et politisk stormvejr ifølge CNN.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.