Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det Hvide Hus maner til besindighed over for zikavirus

For langt de fleste er det frygtede zikavirus ikke en reel trussel, siger talsmanden for Det Hvide Hus.

Washington: Det Hvide Hus tager truslen fra zikavirusset alvorligt, men maner til besindighed på en dag, hvor Verdenssundhedsorganisationen, WHO, melder, at spredningen af zikavirus er eksploderet til alarmerende proportioner.

Amerikanske myndigheder, der overvåger og analyserer det frygtede virus, er mest bekymret for virussets potentiale skade mod gravide kvinder. Det oplyser Det Hvide Hus torsdag.

Talsmand for Det Hvide Hus Josh Earnest siger til den daglige pressebriefing, at amerikanernes svar på virussets spredning hidtil har været "i tråd med den trussel, der kan være derude".

Earnest siger også, at truslen fra zikavirusset mod de fleste mennesker er minimal.

Zikavirus overføres med myggearten aedes og kan give medfødt underudviklet kranie og hoved, såkaldt microcephali, og andre skader på centralnervesystemet hos nyfødte. Sammenhængen er dog ikke endeligt bevist.

Den zikavirus blev først konstateret hos aber i Zikajunglen i Uganda i 1947. Det første kendte tilfælde af smitte hos et menneske blev konstateret ti år senere. Indtil 2007 forekom zikavirus kun sjældent i Afrika og Asien.

Der findes ingen kur mod eller behandling af zikavirus, som er beslægtet med tropesygdommen denguefeber.

Omkring 80 procent af de smittede får ingen symptomer. Derfor ved mange gravide kvinder ikke, at de er smittet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.