Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det Hvide Hus hylder unges demonstrationer for våbenkontrol

Pressetalskvinde roser de unge, der lørdag demonstrerede for våbenkontrol, for at bruge deres ytringsfrihed.

Pressetalskvinde i Det Hvide Hus Lindsay Walters roser de unge, der demonstrerede mod USAs våbelove for at bruge deres ytringsfrihed, og udtaler, at børnenes sikkerhed er en af præsidentens højeste prioriteter. Reuters/Gary Cameron/arkiv
Pressetalskvinde i Det Hvide Hus Lindsay Walters roser de unge, der demonstrerede mod USAs våbelove for at bruge deres ytringsfrihed, og udtaler, at børnenes sikkerhed er en af præsidentens højeste prioriteter. Reuters/Gary Cameron/arkiv

Washington. Det Hvide Hus roser nu lørdagens omfattende demonstrationer mod de amerikanske våbenlove.

Pressetalskvinde Lindsay Walters siger, at regeringen hylder "de mange modige unge amerikanere", som brugte deres ytringsfrihed.

- Det er en af de højeste prioriteter for præsidenten at sørge for, at vores børn er sikre, udtaler hun.

Samtidig påpeger hun, at justitsministeriet fredag foreslog et forbud mod de såkaldte "bump stocks", der forvandler almindelige geværer til fuldautomatiske våben.

Fredag godkendte præsident Donald Trump desuden budgetaftalen, der indeholder beskedne forbedringer af baggrundstjek ved våbenkøb og midler, der skal hjælpe skoler til at forhindre skyderier.

Overalt i USA demonstrerede især unge mennesker lørdag for øget våbenkontrol. Protestaktionen var arrangeret af elever, som overlevede skoleskyderiet i Parkland i Florida i midten af februar.

Også den tidligere præsident Barack Obama roser de unge, der arrangerede demonstrationerne.

- Bliv ved. I leder os fremad. Intet kan stå i vejen for millioner af stemmer, der kræver forandring, skriver Obama på Twitter.

Flere end en halv million mennesker deltog i lørdagens demonstration i Washington. Derudover deltog flere hundredtusinder demonstranter i mere end 800 protestaktioner rundt om i USA.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.