Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det går den gale vej med job til unge

EUs vækst- og jobpagt fylder et år i denne uge, men det er gået den gale vej med både job og vækst. EUs stats- og regeringschefer er klar med nye programmer mod ungdomsarbejdsløsheden, mens eksperter advarer mod nye slag i luften.

27-årige Nacho Barcena fra Madrid er arbejdsløs, selv om han har to universitetsgrader. EU vil nu gøre en ekstraordinær indsats for at skaffe job til de mange arbejdsløse unge i Europa.
27-årige Nacho Barcena fra Madrid er arbejdsløs, selv om han har to universitetsgrader. EU vil nu gøre en ekstraordinær indsats for at skaffe job til de mange arbejdsløse unge i Europa.

Med knap seks millioner unge arbejdsløse under 25 år er Europas ungdom hårdt ramt af den økonomiske krise, men trods et års fokus på problemet har Europas politikere endnu ikke vendt udviklingen. Nu skruer EU-landene op for indsatsen. Midler fra EUs strukturfonde og fra Den Europæiske Socialfond skal støtte jobskabelse, og fra januar 2014 skal et særligt »Ungdoms Beskæftigelses Initiativ« komme regioner med en ungeledighed på over 25 procent til gavn.

I EU-budgettet frem til 2020 er afsat seks milliarder euro til initiativet, der også omfatter en såkaldt ungdomsgaranti, som inden for fire måneder skal sikre unge job eller uddannelse. På EU-topmødet torsdag og fredag i denne uge lægges der op til, at pengene skal bruges inden udgangen af 2016 for at sikre en hurtig effekt. Unge lediges mobilitet i Europa skal øges, og det vil nye EU-programmer hjælpe til med. Samtidig skal en europæisk alliance for lærlingeuddannelser lanceres i juli. Det fremgår af et udkast til topmødets konklusioner.

Alt sammen fornuftige initiativer, vurderer eksperter, som Berlingske har talt med op til EU-topmødet. Det er bare ikke nok.

»Arbejdsløsheden og især ungdomsarbejdsløsheden er ikke problemet. Det er symptomet. Man sætter et plaster på et sår. Man stopper ikke blødningen,« siger Andre Sapir, professor i økonomi ved Université Libre de Bruxelles og tidligere økonomisk rådgiver for EU-kommissionsformændene Romano Prodi og José Manuel Barroso.

Den tyske arbejdsmarkedsekspert Jochen Kluve, der er professor ved Humboldt Universitetet i Berlin, kalder EUs initiativer for »en god bro« for de unge ledige, men det afgørende er, hvad broen fører til. Her er der brug for at overveje en midlertidig offentlig beskæftigelse af unge mennesker, samtidig med at arbejdsmarkederne i hårdt ramte sydeuropæiske lande som Spanien og Frankrig må åbnes for unge gennem reformer. Unge mennesker holdes i praksis ude for eksempel ved at ældre, der har været ansat længe, er beskyttet mod opsigelse.

»De barrierer for de unge må man fortsætte med at afmontere, hvilket formentlig samtidig vil betyde, at man beskytter dem, der allerede er på arbejdsmarkedet, en smule mindre, end man har gjort hidtil,« siger Jochen Kluve til Berlingske.

Politikernes redningsaktion over for de unge ledige kan ses som en fortsættelse af vækst- og jobpagten fra junitopmødet i Bruxelles for præcis et år siden. Frankrigs dengang nyvalgte præsident, François Hollande, havde lovet sine vælgere pagten som en modvægt til den transeuropæiske spareoffensiv, som gældskrisen er blevet bekæmpet med. For Europas millioner af arbejdsløse har den foreløbig ikke gjort den store forskel. Europas økonomi er stagneret, og der er ingen prognosemagere, som for alvor kan se tegn på bedring. Igennem mere end et år er produktionen faldet i euroområdet. Imens fortsætter arbejdsløsheden opad. I år vil den stige til 12,2 procent i euroområdet. Ungdomsarbejdsløsheden er dobbelt så stor.

Det er blevet til en selvstændig krise og det tydeligste tegn på politikernes problemer med at vende økonomien til fremgang. Eller som topmødeværten, Herman Van Rompuy, formanden for Det Europæiske Råd, skriver i et oplæg til topmødet: »Det er blevet et af de mest presserende problemer, hvis ikke det mest presserende overhovedet, for vores medlemsstater. Derfor må vi gøre vores yderste for at løse det sammen«.

Fortsat kamp i Berlin

I næste uge fortsætter kampen i Berlin, hvor den tyske kansler, Angela Merkel, onsdag har indkaldt til uformelt topmøde om ungdomsarbejdsløshed. De tyske værter venter omkring 20 stats- og regeringschefer ud over EUs topfolk og arbejds- og socialministre fra EU-landene. Også her er et hovedspørgsmål, hvordan EU kan få de allerede afsatte midler omsat til arbejdspladser.

I Berlin skal man lære af hinanden, og her byder de nordiske EU-lande sig til og fremhæver den nordiske aktive arbejdsmarkedspolitik. Brevets danske afsender er statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Ifølge Berlingskes oplysninger er det for eksempel til debat, om EU skal løsne på de krav om national medfinansiering, der i dag gør det svært for spareramte lande at få del i EUs støttemidler. Desuden skal politikerne diskutere et tysk forslag om at bruge Den Europæiske Investeringsbank til at skaffe mere likviditet til virksomheder, der har svært ved at låne i banken.

Ifølge de seneste samlede årsopgørelser fra Eurostat er 1.673.000 europæere blevet ledige fra april sidste år til april i år. Værst ser det ud for de unge.

»Opgaven med at sætte gang i økonomien er langt mere kompleks, end håndteringen af selve gældskrisen med alt hvad det indebar af redningspakker og drama,« siger Thomas Klau, direktør for tænketanken The European Council on Foreign Relations afdeling i Paris.

Job- og vækstpagten var bare pynt

Andre Sapir kan ikke lade være med at grine, da Berlingske spørger til vækst- og jobpagtens effekt. Det mest konkrete i pagten var en kapitalindsprøjtning til Den Europæiske Investeringsbank på ti mia. euro. Ifølge professoren, der i dag er ansat af tænketanken Bruegel i Bruxelles, »sikrede det bankens »triple-A rating«, men det har ikke løst kreditklemmen«. Et andet element, projektobligationer, har heller ikke rigtigt ladet høre fra sig siden. Resten var ifølge den tidligere toprådgiver rene slag i luften.

»Job- og vækstpagten har ikke gjort nogen som helst forskel. Ærligt talt: Det var ikke andet end pynt. Ingen har set nogen effekt af den, ud over at den trak en masse overskrifter. Da den blev præsenteret, var det åbenlyst, at den ikke kunne have nogen som helst effekt. Det var præsident Hollandes første topmøde, og job- og vækstpagten var en gestus over for ham. Programmer kan være nok så velmente, men hvis de ikke tager fat om roden på problemerne, så er det utilstrækkeligt. Det var det sidste år, og det vil indsatsen mod ungdomsarbejdsløsheden også være, for den fjerner jo ikke årsagerne,« siger han.

Mindre negativ over for job- og vækstpagten er Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, der peger på, at noget er gjort. EIB, Den Europæiske Investeringsbank, har fået øget sit kapitalgrundlag, og Sydeuropa står for en øget andel af udlånet.

»Så den del af pagten er implementeret, men jeg tør ikke sige, hvad det vil give af job. Udfordringerne er fortsat meget store,« siger chefkøkonomen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.