Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det er svært at tælle fugle ... og Trump-tilhængere

Trump og hans pressetalsmand får lidt rygstød af ornitologer: Det ER svært at tælle store flokke af individer.

RB PLUS Trump: Jeg er i krig med medierne- - Combo-billede af Tha National Mall i Washington DC ved indsættelsen af Donald Trump som præsident (tv) d. 20. januar 2017 og indsættesen af Barack Obama (th) d. 20. januar 2009- - Se RB 22/1 2017 15.33. Trump: Jeg er i krig med mediernePå sin første hele dag som præsident forsøgte Donald Trump og hans stab at så tvivl om faktuelle oplysninger om fremmødet ved Trumps indsættelse. (Foto: STAFF/Scanpix 2017)
RB PLUS Trump: Jeg er i krig med medierne- - Combo-billede af Tha National Mall i Washington DC ved indsættelsen af Donald Trump som præsident (tv) d. 20. januar 2017 og indsættesen af Barack Obama (th) d. 20. januar 2009- - Se RB 22/1 2017 15.33. Trump: Jeg er i krig med mediernePå sin første hele dag som præsident forsøgte Donald Trump og hans stab at så tvivl om faktuelle oplysninger om fremmødet ved Trumps indsættelse. (Foto: STAFF/Scanpix 2017)

Donald Trump mener at have set halvanden million mennesker stå foran sig ved indsættelsesceremonien i fredags. Det kan muligvis være hans ærlige - omend stærkt optimistiske - indtryk og ikke en løgnagtig overdrivelse til lejligheden.

Det er nemlig overordentlig svært at anslå antallet af individer i en stor flok, .Det siger i hvert fald nogle af de mennesker, der har mest erfaring med at tælle flokke: Fugletællerne i Dansk Ornitologisk Forening  tæller rutimemæssigt fugle over hele landet, både dem der er alene, og dem der er mange nok til at flyve i flok, som vadehavets stæreflokke, der er så mange at de kaldes »sort sol«. Med op mod en halv million stære i en flok er det for mange til at tælle én ad gangen, så fugletællere har metoder til at anslå antallet i en flok.

 

»Det er vanskeligt at vurdere det samlede antal, når man ser på en flok skråt oppefra,« siger naturvejleder Simon S. Christiansen, leder af Skagens Fuglestation.

For fugletællerne, og andre iagttagere af individer i flokke, handler det om at vurdere »intensiteten«, altså hvor mange individer, der er på et givet område. Når man har nærtalt et lille område, gange man op for hele flokken ved at anslå arealet eller omfanget af flokken.

»Det er lettere, hvis man har et foto taget lige oppefra, eller kan kigge lige op i flokken nedefra,« siger Simon S. Christiansen.

Mange medier har vist de to billeder, som også ligger over denne artikel, der skal samnenligne fremmødet ved Obamas første indsættelse i 2009 og Trumps i fredags. Begge billeder er taget på skrå, ligesom Trumps eget blik ud over sit publikum, men til gengæld har fotografier den store fordel, at man har god tid til at tælle fnidrede små prikker på dem, og i dag kan teknologien hjælpe til. Der findes computerprogrammer som kan tælle både fugle i vadehavet, stjerner i himmelrummet og mennesker på græsplæner, næsten uanset hvor mange der er. Også selvom hvis man ikke tror på oplysninger fra de mange myndigheder, der var involveret i arrangementet i fredags og som alle anslår højøre fremmøde i 2009 end i 2017.

Ikke destom mindre fastslog den nye præsidents pressetalsmand Sean Spicer flere gange ved sit første pressemøde ikke alene, at Trumps indsættelse var velbesøgt. Men at den blev overværet af »det største publikum der nogensinde har overværet en præsidentindsættelse, punktum!«

Donald Trump selv støttede senere sin pressetalsmand med en endnu mere skarp kritik af pressen for løgnagtig fejlfremsttilng af ceremonien som mennesketom - men til gengæld med en anelse mindre bombastisk udtalelse af det nøjagtige antal, hvor han gav udtryk for sin egen opfattelse af publkumstallet.

»Jeg så ud over den enorme folkemængde. Det så ud til  ... helt ærligt ... det lignede halvanden million mennesker«, sagde han.

»Halvanden million« er allerede blevet en klassiker på nettet som udtryk for vild og uheæftet overdrivelse.

Ishockey-holdet Dallas Stars anslog således på storskærmen ved hjemmekampen denne weekend publikumstallet til »1,5 millioner«.

I denne artikel kan fuglene og menneskene i øvrigt være af begge køn. Det er nok kun halvdelen af sandheden om metafor-brugen i Djämes Brauns storhit, »Fugle«, der simpelt hen er oplagt til ikke at bringe her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.