Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Global kalender

Det er på mode at hade EU

»Den rungende tavshed viser, hvor upopulær EU er blevet: Der er ingen, som længere bemærker det, der går godt. EU-politik er blevet det umuliges kunst,« skriver Berlingskes Anna Libak.
»Den rungende tavshed viser, hvor upopulær EU er blevet: Der er ingen, som længere bemærker det, der går godt. EU-politik er blevet det umuliges kunst,« skriver Berlingskes Anna Libak.

I går bragte Financial Times en positiv nyhed om EU og Tyrkiet. Ja, De læste rigtigt: En positiv nyhed om EU og Tyrkiet. Avisen kunne berette, at EU-Kommissionen har modtaget et brev, hvor Tyrkiet fremlægger det fremtidige juridiske grundlag for, at EU kan returnere alle sine asylansøgere fra Grækenland. Tyrkiet forsikrer, at det ikke længere vil sende for eksempel irakere og afghanere tilbage til krigsførende områder i deres hjemlande: Nu skal de nok få en ordentlig asylbehandling i Tyrkiet. Eller med den tyrkiske EU-ambassadør, Selim Yenels, ord til avisen: »Vi mener ikke længere, at der skulle være nogen problemer for EU i at sende alle tilbage. Vi har hjulpet EU juridisk og moralsk.«

Man kan roligt kalde det for et fremskridt. Både for Tyrkiet og EU. For Tyrkiet er det nemlig en af forudsætningerne for at opnå visumfrihed til EU, og for EU er det en af forudsætningerne for at bremse asylstrømmen mod EU. Først når asylansøgere ved, at de vil blive sendt til Tyrkiet, uanset hvor de kommer fra, vil de holde op med at ankomme til de græske kyster.

Alligevel har der underligt nok ikke være megen begejstring at spore i EU-landene over nyheden i Financial Times. Det har været småt med glædesudbrud, ja, bare forsigtigt udtrykt tilfredshed fra politikere, eksperter, kommentatorer. De fleste har måske knap hørt om det. Og det på trods af, at det ellers handler om fremdrift for en aftale, som er det første – om end utilstrækkelige – bud på en fælleseuropæisk løsning af det, som så mange udråber til at være det 21. århundredes største udfordring: Folkevandringen fra det fattige syd mod det rige nord.

Den rungende tavshed viser, hvor upopulær EU er blevet: Der er ingen, som længere bemærker det, der går godt. EU-politik er blevet det umuliges kunst.

Pludselig er der gået sport i at hade EU. Humanister og liberalister, der engang var EUs støtter, gør nu fælles sag med nationalister og socialister; for selv om de er utilfredse med hver deres, så er de fælles om utilfredsheden.

Humanisterne kan således uden problemer påvise, at EUs tilbagesendelsesaftale med Tyrkiet ikke lever op til konventionerne. Tyrkiet vil aldrig behandle asylansøgere ordentligt – Tyrkiet behandler jo ikke engang sin egen befolkning ordentligt.

Så rigtigt det måske er, så giver det intet svar på, hvad alternativet er. At lade asylansøgere blive i EU? Humanisterne nægter at indse, at når der kun er fordelt 1.000 af de 160.000 asylansøgere, som medlemslandene havde lovet EU-Kommissionen at fordele, hvordan tror de så, at det vil gå med flere asylansøgere?

Tror de på, at de 54.000, der ifølge den tyske avis Die Welt lige nu sidder fast i Grækenland, vil blive fordelt? Hvad med dem, der for tiden hober sig op i Italien? Bliver de fordelt? Tyrkiet er den mulighed, der er. Alternativerne er, at Grækenland og Italien kollapser som stater, eller at grænsepolitiet skubber asylansøgere tilbage i havet.

Det optager nu ikke socialisterne. For socialisterne i de sydeuropæiske lande er asylansøgerne ikke den største moralske skamplet på EU. Det er pengemændene og de grå habitter, der redder grådige banker fra at gå fallit, mens den kræver germansk sparsommelighed af fattige grækere.

For liberalisterne er EU ikke længere synonymt med velstand; det ene øjeblik beskylder de unionen for overregulering og centralisering for det næste øjeblik at beskylde den for manglende beslutningsdygtighed, fordi den ikke i tide har sørget for effektive grænser udadtil. Så rigtigt det sidste måske er, så burde det dog få liberalisterne til at glæde sig over EU-Tyrkiet-aftalen, som trods alt er et bud på en fælleseuropæisk løsning.

Men nej, lyder svaret, vi kan ikke udlicitere vores grænsekontrol til Erdogan, vi skal selv påtage os opgaven. Hvad vi så konkret skal gøre med asylansøgere, når de kommer sejlende til kysterne, melder historien intet om: Liberalisterne afstår fra at sige, at asylansøgere skal skubbes tilbage i havet.

Nationalisterne er de eneste, som siger det ligeud: Vi skal bruge magt. Og vi skal selv gøre det beskidte arbejde. Men vi behøver ikke fælles grænser, når vi har vores egne, for der er slet ikke noget »vi«, der er kun et »os selv«. Der er ingen europæere tilbage; der er franskmænd, tyskere, belgiere og danskere hver for sig. At unionens sammenbrud vil betyde en voldsom velstandsnedgang i et Europa, der i forvejen er plaget af lavvækst, og at det vil gøre de mindre europæiske lande ekstremt sårbare over for magter som Rusland og Kina, nævnes ikke. EU er problemet, og hvis EU forsvinder, er problemet forsvundet.

I hele EU kan dem, der taler pænt om EUs aftale med Tyrkiet, tælles på en hånd. Selv om den er det foreløbigt eneste bud på en realistisk fælles løsning, og selv om Italien nu beder til, at EU laver den samme type aftale med lande i Nordafrika, der er langt mindre civiliserede end Tyrkiet.

Ifølge den britiske historiker Niall Ferguson vil den vestlige civilisation ikke gå under som følge af ydre trusler – men fordi den holder op med at tro på sig selv og sige »vi«. I så fald nærmer vi os enden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.