Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansker i Barcelona: »Det er ikke særlig rart at være her«

Den 24-årige danske studerende Oline Paarup Davidsen beretter om kaos i Barcelona, efter en varevogn er kørt ind i en stor menneskemængde.

»Vi var på stranden i Barceloneta hele dagen, så vi var ikke tæt på, da der skete det inde på Ramblaen. Men pludselig begyndte vores telefoner at ringe med folk derhjemme, der spurgte, om vi var ok,« fortæller Oline Paarup Davidsen.

Den 24-årige danske studerende ankom til Barcelona i går, hvor hun skulle på ferie med en veninde.

»Da vi fandt ud af, at der havde været angreb, kunne vi godt mærke, at der blev en anden stemning på stranden. Folk begyndte at gå ned mod metrostationen. Angrebet var lige sket, og vi kunne godt komme ned i metroen, men den kørte forbi alle stationerne ved Ramblaen. Vores hotel ligger tæt på, men vi var nødt til at stå af langt derfra og gå ind mod hotellet. Nu har de lukket metroen helt,« fortæller hun.

»Folk stod på gaderne og vidste ikke, hvor de skulle gå hen. Der var helikoptere i luften og konstant ambulancer og politibiler og motorcykler på gaderne. De store gader og pladser er spærret af. Vi kunne godt komme ind på vores hotel, men damen i receptionen har lige sagt til os, at vi ikke må gå nogen steder.«

»Lige nu sidder vi bare og ser TV2 News, for vi forstår ikke de spanske nyheder. Det er ikke særlig rart at være her. Vi kan ikke en gang gå ud og få noget at spise. Jeg har ikke meldt mig »safe« på Facebook - det har jeg ikke tænkt på - men jeg har skrevet til dem, der er vigtige derhjemme og svaret alle, der har spurgt. Der er stadig folk, der skriver.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.