Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

»Det er et spørgsmål om krig eller fred«

En historisk atomaftale med Iran kan være en realitet. Men hvor god er den?

Meddelelsen om, at en rammeaftale om Irans atomprogram var indgået, blev fejret i Teherans gader. Foto: Atta Kenare/AFP
Meddelelsen om, at en rammeaftale om Irans atomprogram var indgået, blev fejret i Teherans gader. Foto: Atta Kenare/AFP

WASHINGTON: Den amerikanske præsident, Barack Obama, ryster ikke på hånden. Den aftale, der fredag blev indgået mellem Iran og de fem permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd samt Tyskland, er »historisk«. Den sætter ifølge Obama et effektivt stop for, at iranerne kan udvikle atomvåben, og betyder, at Iran i de næste 15 år bliver underkastet en streng kontrol, som indebærer, at selv om de ønsker at udvikle en atombombe, så vil verden være advaret mindst 12 måneder i forvejen.

Men forhandlingerne fortsætter. For rammeaftalen, der blev indgået tidligt i går mellem USAs udenrigsminister, John Kerry, og hans iranske kollega Javad Zarif, er langtfra færdig. Den giver nogle faste rammer for, hvad iranerne kan foretage sig med deres uran- og atomprogrammer. Men der er også mange huller i aftalerne, som skal forhandles færdig inden slutningen af juni.

Forinden skal den amerikanske præsident sælge aftalen ikke alene til en skeptisk opposition i USA. Men Israel og en række arabiske lande er også rasende over aftalen, som de over én kam kalder for »en fribillet til iranernes atom­ambitioner«. Som Israels premier­minister, Benjamin Netanyahu, udtrykte det i går, så er aftalen »en trussel mod staten Israel og kan true israels eksistens«.

Og den iranske udenrigsminister skal hjem og sælge aftalen. Den er foreløbig blevet godt modtaget af befolkningen, som i går jublede over udsigten til, at sanktionerne indstilles på et tidspunkt. Men ayatollaherne har været mere end forbeholdne og kan i princippet sabotere den i den kommende tid.

Så det er en aftale, der først nu både skal sælges, finpudses og endelig vedtages i en form, alle kan acceptere. Irans præsident, Hassan Rouhani, holdt i går en bemærkelsesværdig tale, der fejede enhver tvivl om, hvad han mente, af vejen. Han understregede, at Iran ikke vil løbe fra aftalen, men tværtimod benytte muligheden for at blive en partner i det internationale samfund.

»Nogle mener, at det enten er et spørgsmål om at kæmpe eller at overgive sig til fremmede magter. Der er en tredje vej, og det er at samarbejde med resten af verden«, sagde Rouhani. Men ingen ved endnu, om Rouhani har støttet blandt de religiøse ledere.

Obama: En god aftale

Obama sagde i går foran Det Hvide Hus, at det er en god aftale.

»Hvis denne rammeaftale fører til en rigtig aftale, så vil det give større sikkerhed for vort land, vores allierede og verden som sådan,« sagde Obama.

Men samtidig rejste en række republikanske kongres­medlemmer stærk tvivl om aftalen. Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren John Boehner, kaldte den for en »betænkelig afvigelse fra administrationens oprindelige mål« og slog dermed tonen an. Aftalen vil blive mødt med modstand i Kongressen.

Obama erklærede da også, at det vil være en særdeles farlig situation, hvis Kongressen underminerer det amerikanske diplomati ved f.eks. at vedtage nye sanktioner mod Iran. Han vil derfor i den kommende tid gennemgå aftalen nøje med kongres­medlemmerne.

»Det er vigtigt at se på indholdet i aftalen og forholde sig til det frem for at deltage i et politisk spil,« som en af Obamas rådgivere udtrykte det. Obama selv udtrykte det på denne måde:

»Det, der er på spil her, er større end politik. Det er spørgsmål om krig eller fred.«

Præsidenten sendte dermed en hidtil uset advarsel til Kongressen om ikke at ødelægge mulighederne for en historisk aftale, der ifølge Obama på sigt kan forhindre et farligt våbenkapløb.

»Hvis Kongressen afliver aftalen baseret på politik og ikke på viden og analyser uden at tilbyde alternativer, vil det være USA, der får skylden for et fejlslagent diplomati,« sagde han.

Ved forhandlings­bordet i Schweiz bliver rammeaftalen også anset for at være bedre end alternativet – en væbnet konflikt med Iran for at forhindre landet i at udvikle atomvåben. Ikke alene får våben­inspektørerne ubegrænset adgang til at kontrollere Irans uran-kapacitet. Antallet af centri­fuger, der kan berige uran, reduceres med to tredjedele fra 19.000 til omkring 6.000. Iran vil også få restriktioner på at berige uran i 15 år, og landet skal acceptere ikke at bygge nye faciliteter til at berige uran i denne periode. Til gengæld vil sanktionerne blive suspenderet sideløbende med, at våben­inspektørerne verificerer aftalen.

Kilder i Det Hvide Hus sagde i går til amerikanske medier, at USA vil indkalde Saudi-Arabien og en række af de andre lande i regionen til et minitopmøde i præsidentens sommerresidens, Camp David, i løbet af foråret for at forklare dem aftalens indhold. Og Obama havde i går også en telefonsamtale med Netanyahu, hvor præsidenten fastslog, at aftalen ikke betyder, at USA har opgivet at tvinge Iran til at opgive støtten til international terrorisme, og at der også fortsat er en lang række andre konflikter, der forbliver uløste med denne aftale.

Store iranske forventninger

Et af de store spørgsmål nu er, hvad iranerne gør hjemme. Befolkningen i Iran har store forventninger til, at sanktionerne bliver ophævet så hurtigt som muligt. Og netop det spørgsmål kan sabotere aftalen i løbet af de kommende måneder.

For hvis USA tvinges til at støtte op bag sanktionerne så længe som muligt, som krævet af såvel Israel som Kongressen, for at fastholde et maksimalt pres på lederne i Teheran, kan aftalen smuldre.

Kerry betegnede den sidste uges forhandlinger som »overordentlig intense«, fordi forhandlingerne trak i langdrag – ikke mindst under indtryk af, at Irans religiøse leder, ayatollah Khamenei, på de sociale medier begyndte at blande sig.

Men det er ifølge politiske kommentatorer intet at regne for det pres, der kommer i de kommende måneder, når aftalen skal gøres færdig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.