Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det er en sørgelig dag for alle ukrainere«

Rusland godter sig åbenlyst over udfaldet af den hollandske EU-afstemning. I Ukraine hersker skuffelse og selvransagelse. »Folk gik i døden for dette her,« siger Majdan-aktivist.

Op til EU-afstemningen i Holland, der endte med et gyldigt nej tak til øget samarbejde med Ukraine med mindst mulig margin, gjorde blandt andet de studerende i den ukrainske hovedstad, Kiev, alt for at vise deres begejstring for muligheden for at rykke tættere på Europa og opfordre hollænderne til at stemme ja. Men lige lidt hjalp det. Foto: Sergei Supinsky
Op til EU-afstemningen i Holland, der endte med et gyldigt nej tak til øget samarbejde med Ukraine med mindst mulig margin, gjorde blandt andet de studerende i den ukrainske hovedstad, Kiev, alt for at vise deres begejstring for muligheden for at rykke tættere på Europa og opfordre hollænderne til at stemme ja. Men lige lidt hjalp det. Foto: Sergei Supinsky

KIEV: 20-årige Aleksandr Leontjenko troede egentlig, at slaget om Ukraines fremtid stod under revolutionen for to år siden. Nu har en kold afvisning fra Europa fået ham til at tvivle.

»Helt ærligt, det føles som at få en dør smækket i ansigtet,« siger han om folke­afstemningen i Holland.

64 procent stemte onsdag nej til EUs handels- og samarbejdsaftale med Ukraine. Stemmeprocenten på 32 var dog så lav, at den vejledende afstemning kun med nød og næppe kunne erklæres gyldig.

For mange i Ukraine gør resultatet ikke desto mindre ondt. Handelsaftalen med EU er en af de få konkrete resultater af den europæiske kurs, som det østeuropæiske land slog ind på efter Majdan-revolutionen for to år siden.

EU-aftalen lagde endda navn til den ukrainske opstand i 2014. »Euromajdan« blev demonstrationerne kaldt, fordi de brød ud, da landets pro-russiske præsident, Viktor Janukovitj, skrottede samarbejdet med Europa til fordel for et parløb med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det fik demonstranter til at fylde Majdan-pladsen i den ukrainske hovedstad, Kiev, med EU-faner og ukrainske flag.

»Måske var vi alt for romantiske eller naive,« siger den 25-årige studerende Mykola, der tilbragte mange vinternætter i teltlejren på pladsen.

»Folk gik jo i døden for den idé. Men for dem er det ikke noget argument. Jeg troede, at vi havde bevist, at Ukraine har valgt Europa.

Mindst 64 demonstranter blev dræbt, da bevæbnede politistyrker stormede demonstranternes teltlejr i februar 2014. Siden tog den pro-russiske præsident flugten, og et nyvalg bragte en pro-europæisk regering til magten i landet.

Nu er handels- og samarbejdsaftalens fremtid usikker, selv om afstemningen næppe betyder, at den helt skrottes. Parlamenter i 28 EU-lande har allerede ratificeret den. De EU-skeptiske partier i Holland, der triumferede ved afstemningen, fremhæver, at nej’et nærmere skal ses som en protest mod uigennemsigtighed og manglende folkelighed i EU.

»Hvis to tredjedele af vælgerne siger nej, så er det et mistillidsvotum fra folket til Bruxelles og Haag (den hollandske regeringsby, red.),« skriver den EU-skeptiske partileder Geert Wilders på Twitter.

Blandt de mulige udfald er, at Holland kan få en undtagelse fra handelsaftalen med Ukraine. EU-lederne kan samtidig vælge at komme skeptikerne i møde ved at forsinke eller blokere for Ukraines vej mod visumfri indrejse i EU.

Men det måske vigtigste signal er et markant symbolsk nederlag til EU-tilhængere forud for den britiske EU-afstemning til juni.

I Rusland havde magthaverne svært ved at skjule deres tilfredshed med den udvikling. Kreml har siden Ukraines pro-europæiske revolution forsøgt at fremstille nabolandet som en korrupt, håbløs og endda halv-nazistisk stat. Op til afstemningen førte Ruslands statslige nyhedskoncern Sputnik en intensiv hollandsksproget kampagne mod EU og for et nej til Ukraine.

»Mange i Europa er ligeglade«

Den hollandske afstemning illustrerer »europæernes mening om det ukrainske politiske system,« pointerede den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev, på Twitter. Ukraines præsident, Petro Porosjenko, understregede torsdag, at landet vil fortsætte reformkursen og fastholde målet om et medlemskab af EU engang i fremtiden.

»Mange ukrainere ser på EU som noget værdimæssigt, der er del af vores opgør med den sovjetiske fortid. Men jeg tror ikke, at afstemningen i Holland handlede om værdier. Den handlede om et politisk spil,« siger Ukraines uddannelsesminister, Serhij Kvit, til Berlingske.

»Derfor er det en meget sørgelig dag for alle ukrainere,« siger han.

Men også blandt ukrainerne har resultatet sået tvivl. Mange giver den allerede svækkede Petro Porosjenko en stor del af skylden for nederlaget. Han anklages for at gøre alt for lidt for at bekæmpe den korruption, der tyngede landets omdømme under debatten om afstemningen i Holland.

Andre spørger, om europæerne er på vej til at opgive Ukraine.

»Jeg ser ikke, at Europa har ført en klar politik over for Rusland. Rusland har besat en del af vores land, men mange i Europa er ligeglade. Sådan ser det ud. Det er meget svært at forstå for os,« siger Anna Osyptjuk, lektor i sociologi på Kyiv-Myhola-universitetet.

Efter Majdan-revolutionen annekterede Rusland den ukrainske Krim-halvø. Mindst 9.000 har siden mistet livet i væbnede sammenstød med oprørere i det østlige Ukraine.

»Det føles lidt, som om vi står alene nu,« siger den 20-årige studerende Aleksandr Leontjenko.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.