Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det bliver et højspændt møde i Det Hvide Hus mellem Trump og Erdogan

Det store spørgsmål er, hvad Trump vil berolige Erdogan med efter beslutningen om at give kurderne amerikanske våben. Iagttagere siger, at det er det dårligst tænkelige tidspunkt for de to at mødes

Erdogan i Washington
Erdogan i Washington

Scenen er sat til et højspændt møde mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans tyrkiske kollega, Recep Tayyip Erdogan i dag. Konflikterne mellem de to lande hober sig op, og Tyrkiet har i stigende grad valgt USA fra i kampen mod Islamisk Stat i protest mod USAs kommende våbenleverancer til den kurdiske organisation YPG.

Det er kampen mod terror, der bliver genstand for samtalerne. Kilder i Washington siger, at det er nødvendigt for Trump at berolige Erdogan efter den markante udmelding om, at Washington vil levere våben til YPG, som Tyrkiet mener er en del af den kurdiske terrororganisation PKK. Og ikke alene det. Amerikanerne har også tildelt YPG en central rolle i at indtage Islamisk Stats hovedby Raqqa i Syrien, selv om Trump har forsøgt at berolige tyrkerne med, at både våbenleverancerne og kurdernes tilstedværelse i området vil blive begrænset - især når byen er indtaget.

Tyrkiet og Rusland

Men der er også mange andre punkter på programmet - ikke mindst Tyrkiets tilnærmelse til Rusland, som ganske vist hviler på en skrøbelig alliance, men som dog er tilstede.

Erdogan ønsker ubetinget Syriens præsident, Bashar al-Assad fjernet fra posten. Russerne ønsker at bevare ham. Men på trods af denne temmelig vigtige forskel, så er russerne og tyrkerne enige om en ting. Det er, at kurderne ikke skal have mere magt, end de allerede har i forvejen i den syriske borgerkrig. Russerne har dog tidligere skiftet holdning til det spørgsmål, hvis de har haft brug for det, så spørgsmålet er, hvor meget Erdogan stoler på Rusland som en bedre allieret end USA i Syrien og i kampen mod terror.

Flere amerikanske tænketanke mener, at Trump vil tilbyde Erdogan en handel. At den tyrkiske præsident lader YPG og USA om at indtage Raqqa i fred med de våben, der er nødvendige mod, at USA vender det blinde øje til en tyrkisk militæraktion mod selve PKK. Det kan give den diplomatiske balanceakt, der er nødvendig, selv om den selvfølgelig også er risikabel set i lyset af, at YPG kan blive rasende over en sådan handel.

Fetullah Gülen

Det andet springende spørgsmål er, hvad der skal ske med den tyrkiske dissident, Fetullah Gülen, som har søgt tilflugt i USA i staten Pennsylvania. Erdogan ønsker Gülen udleveret til retsforfølgelse i Tyrkiet, fordi han mener, at han støttede militærkuppet mod Erdogan sidste sommer.

Gülen, som for mange år siden var en af Erdogans mest betroede allierede, har vendt sig mod den tyrkiske præsident. Han råder i dag over store skoler og uddannelsesinstitutioner og moskeer i USA, så hvis Trump vil tilfredsstille Erdogan, så er der måder at stramme skruen på over for Gülen uden direkte at udvise ham, hvilket også kræver en domsafgørelse.

Men som flere Tyrkiet-eksperter siger: Erdogan slipper i det mindste for en lang prædiken om menneskerettigheder. Det er ikke sandsynligt, at Trump tager det op. Den amerikanske præsident var den første, der lykønskede Erdogan med det omstridte valg for nogle uger siden. Det er også blevet bemærket af Erdogan.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.