Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Desværre kalif Baghdadi, United spiller«

Med dyb ironi siger muslimer fra over for IS-leder Abu Bakr al-Baghdadis nylige opfordring til at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien og Irak. Sjældent har så mange gjort nar af kaliffen på samme tid.

Masser af Twitter-brugere tager tykt pis på IS-ledren Abu Bakr al-Baghdad. Arkivoto: Scanpix
Masser af Twitter-brugere tager tykt pis på IS-ledren Abu Bakr al-Baghdad. Arkivoto: Scanpix

JERUSALEM: Den tunge alvor i IS-leder Abu Bakr al-Baghdadis 24 minutter lange tale fra 2. juledag brydes med ironi, hån og spot på Twitter af muslimer fra hele verden.

I sin første tale siden maj 2015 truer den selverklærede kalif af Islamisk Stat Saudi-Arabien og Israel og opfordrer alle muslimer til at udføre »deres pligt« ved at slutte sig til Islamisk Stat.

Kaliffens tale var på arabisk, og brudstykker er blevet lagt ud på det sociale medie Twitter. Blandt andet af menneskerettighedsaktivist og skribent, Iyad al-Baghdadi, der kort tid efter talen tweetede kaliffens kernebudskab: »IS-ledere: Vi opfordrer alle muslimer til at slutte sig til kampen snarest muligt«

Reaktionerne kom næsten omgående og fortrinsvis fra muslimer.

»Mor siger nej, undskyld habibi!« skriver en Twitterbruger.

En anden siger »ok, men ingen slag i ansigtet« i sin kommentar til lederen af Islamisk Stat, der har gjort det til organisationens varemærke at skære hoveder af sine fjender og i det hele taget dræbe fanger på bizarre måder.

Siden de første ironiske svar har det nærmest udviklet sig til en sport at sende undskyldninger til kaliffen på Twitter. Tusinder har svaret på al-Baghdadis opfordring til at komme til Syrien og Irak og kæmpe med terrororganisationen.

Det må være den absolut mest ydmygende reaktion på IS-lederens tale, der samtidig også tages meget alvorligt i efterretningskredse på grund af nye terrortrusler.

»Jeg skal se Star Wars på søndag, måske senere,« lyder det fra en Twitter-bruger.

»Jeg vil gerne vente til april for at se, hvad der skete med Jon Snow,« skriver en anden.

»Beklager min ven, men United spiller mod Chelsea på mandag,« lyder en helt tredje undskyldning.

Enkelte muslimer krydrer deres svar ved at referere til julehøjtiden.

»Beklager IS. Men denne muslim er netop vågnet. Skal have kaffe. Og så er det juleweekend og familietid. Nødt til at løbe nu«.

Iyad al-Baghdadi, der tweetede brudstykker fra IS-leder al-Baghdadis tale, er i nogle medier fejlagtigt blevet beskrevet som IS-sympatisør – og endda kaliffen selv på grund af det identiske efternavn. Men han er glad for at have startet en bølge, der latterliggør Islamisk Stat.

»I det store hele er det altid godt, når muslimer irriterer Islamisk Stat og endnu en gang giver udtryk for, hvor meget de er imod organisationen,« skriver han på Twitter.

Islamisk Stat er ofte mål for satire. I en række muslimske lande laver man parodier på IS-krigere for at håne terrorbevægelsen. En irakisk radiovært har gjort det til sit speciale at håne Islamisk Stat i sine udsendelser. Men den seneste bølge af ironi, der har ramt organisationen, er måske den hidtil største. Flere end 9,9 millioner personer har set Iyad al-Baghdadis tweet og de kommentarer, der er knyttet til.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.