Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor har Mexicos præsident ryggen mod Trumps mur

Mexicos præsident Enrique Peña Nieto har svaret forsigtigt på sin amerikanske kollegas tiltag mod immigrationen fra det sydlige naboland. Med god grund, for mexicanerne har meget at tabe i en åben konflikt med USA.

Gode råd er dyre for Mexicos præsident Enrique Peña Nieto, når det handler om at svare igen på Donald Trumps tiltag mod immigrationen fra det latinamerikanske land. Til gengæld kan han finde masser af »dårlige« blandt rasende mexicanere i de sociale medier. REUTERS/Edgard Garrido
Gode råd er dyre for Mexicos præsident Enrique Peña Nieto, når det handler om at svare igen på Donald Trumps tiltag mod immigrationen fra det latinamerikanske land. Til gengæld kan han finde masser af »dårlige« blandt rasende mexicanere i de sociale medier. REUTERS/Edgard Garrido

Det er ikke let at sætte sig igennem, når man som i en gangsterfilm hænger ud over kanten af en skyskraber, mens modparten truer med at slippe grebet om anklerne.

Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, befinder sig i en lignende forhandlingsposition, efter at hans amerikanske kollega, Donald Trump, onsdag gav ordre til at begynde arbejdet med at rejse en grænsemur som et blandt flere tiltag mod immigration fra det sydlige naboland. Og derfor gør han klogt i ikke at optrappe konflikten mere end højest nødvendigt.

Det mener kommentatoren Jorge Zepeda, der er redaktør for webavisen SinEmbargo, og analysen synes at være den samme i præsidentpaladset, Los Pinos. I hvert fald reagerede Peño Nieto i en kort tale til nationen natten til torsdag europæisk tid relativt forsigtigt på Trumps beslutning.

Præsidenten lovede ganske vist at omdanne Mexicos konsulater i USA til »forsvarsværker« for immigranterne, og han svor, at det latinamerikanske land aldrig vil betale for opførelsen af muren, sådan som Trump kræver.

Men han understregede også sit »venskab« med det amerikanske folk og sin vilje til at »indgå aftaler« med den nye regering i Washington. Af samme grund afviste Peña Nietos medarbejdere i første omgang, at han vil aflyse et planlagt topmøde med Trump på tirsdag i protest.

Det har oppositionen og vigtige dele af den offentlige opinion ellers krævet som svar på såvel beslutningen om muren som den ydmygende timing af skridtet samme dag, som højtstående mexicanske regeringsmedlemmer ankom til den amerikanske hovedstad for at forberede mødet mellem de to præsidenter.

Problemet for Mexico er, at landet er langt mere afhængig af at have et godt forhold til USA end omvendt. De penge, som mexicanske immigranter sender hjem, udgjorde i 2016 2,8 pct. af BNP på landsplan og i flere delstater fylder de langt mere i økonomien.

Samtidig er værdien af Mexicos årlige eksport til USA, siden frihandelsaftalen mellem de nordamerikanske lande trådte i kraft i 1994, vokset fra 3,8 mia. dollar til 20 mia. dollar.

Trump har tidligere krævet en ny aftale med toldsatser på helt op til 35 pct. Den mexicanske regering har bebudet, at den i så fald opsiger aftalen. Det ville naturligvis også have negative konsekvenser nord for grænsen men især gå ud over mexicanerne selv, vurderer økonomer.

Dels fordi USA fortsat ville have kontrol med de mange amerikanske firmaer, der opererer syd for grænsen. Dels fordi det internationale samfund i en handelskonflikt næppe vil - eller tør - tage Mexicos parti.

»Legaliser narkosmugling til USA«

Gode råd er med andre ord dyre for Peña Nieto. De dårlige - eller i hvert fald risikable og dramatiske - kan han til gengæld finde masser af i sociale medier.

Her opfordrer vrede mexicanere deres regering til straks at skifte USA ud med China, Korea og Iran som de foretrukne handelspartnere.

Samtidig kunne Mexico med fordel lægge pres på USA ved at afkriminalisere transport af narko gennem landet frem til den amerikanske grænse, foreslår nogle, mens andre vil slække på kontrollen med »terrorister, som forsøger at trænge ind i USA« for at begå attentater.

Det sker næppe. Men »galskaben« i de vrede reaktioner giver mening i den forstand, at Mexico, der i forvejen har store vanskeligheder med at opretholde lov og orden, kan blive en endog meget ubehagelig nabo for USA, hvis økonomien i landet bryder sammen i forlængelse af en handelskrig.

Risikoen for en mere eller mindre fejlslagen stat syd for Rio Grande er ret beset det eneste kort, den mexicanske præsident har på hånden, mener avisredaktøren Jorge Zepeda. Men det skal spilles med maksimal diskretion og samtidig med, at Trump får lov til at fremstå som sejrherren.

»Mexico må finde en måde, hvorpå Trump kan opfylde to-tre af sine løfter, i hvert fald tilsyneladende og mens vi forsøger at begrænse skadevirkningerne. Måske vil newyorkeren, der bliver høj på at have konflikter kørende, så søge dem andre steder og lade os i fred i resten af sin embedsperiode,« skriver Zepeda og advarer mod konsekvenserne, hvis Mexico i stedet forsøger at sætte hårdt mod hårdt:

»Hvis Peña Nieto og hans folk skulle vælge at forsvare fædrelandets ære ved at spytte gangsteren på taget af skyskraberen i ansigtet, vil han givetvis straks slippe sit greb om vores ankler og sende os direkte i afgrunden.«     

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.