Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Der var et nazistisk symbol på Volvoen, der kørte ind i demonstrerende irakere i Malmö

Svensk politi behandler søndagens episode i Malmö, hvor en 22-årig kørte ind i en gruppe demonstrerende irakere, som hadkriminalitet.

Arkivfoto
Arkivfoto

Svensk politi behandler det som hadkriminalitet, da en 22-årige mand søndag aften kørte ind i en demonstration uden for Migrationsverket i Malmö. I demonstrationen deltog 20-30 irakere, der havde fået afslag på deres ansøgninger om asyl.

Den 22-årige blev løsladt efter afhøring, men sagen har »høj prioritet«, siger forundersøgelsesleder Sandra Persson fra svensk politi til Aftonbladet. Hun oplyser til den svenske avis, at manden har tilstået sin gerning og forklaret, at han gjorde det »for at markere, at han ikke synes, de (irakerne, red.) skal være i landet.«

Ingen demonstranter kom til skade under påkørslen, men muligvis fik gerningsmanden nogle knubs, idet han efter at have påkørt nogle skilte kørte ind i et træ. Den ældre Volvo, han kørte i, bar et nazistisk symbol og ejes af en anden 22-årig mand fra Skåne, som flere kilder har udpeget som aktiv nazist, ifølge Aftonbladet.

Til svensk tv, SVT, siger en af de irakiske demonstranter, Ali Almousawi, at han ikke er i tvivl om, at den 22-årige havde til hensigt at ramme demonstranterne.

Til samme medie oplyser presseansvarlig hos Malmö Politi, Lars Förstell, at den 22-årige havde to knive på sig og brugte en peberspray mod demonstranterne. Da den 22- årige kørte ind i træet, tilbageholdt demonstranterne ham, indtil politiet nåede frem.

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.