Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Der kom langt færre islamkritiske demonstranter end ventet i Leipzig

Det kom til angreb på både journalister og politifolk under onsdagens demonstrationer for og imod Legida i Leipzig, skriver tyske medier.

Legida er den Leipzig-baserede gren af den islamkristiske bevægelse Pegida. I aftes var støtter på gaden i Leipzig.
Legida er den Leipzig-baserede gren af den islamkristiske bevægelse Pegida. I aftes var støtter på gaden i Leipzig.

BERLIN: Det lykkedes langt fra aflæggeren af Pegida i Leipzig at samle det ventede antal demonstranter mod den påståede “islamisering” af Europa onsdag aften. Legida hedder bevægelsen i Leipzig. Det står for »Leipzig gegen die Islamisierung des Abendlandes« - altså Leipzig mod islamiseringen af Vesteuropa. På forhånd havde bevægelsen ventet 60.000 deltagere, efter at Pegidas planlagte march i Dresden mandag blev aflyst af politiet efter attentattrusler mod Pegidas stifter, Lutz Bachmann. Forventningen blev senere nedjusteret til 40.000. I praksis samledes ifølge politikredse omkring 15.000 Legida-demonstranter i Leipzig centrum, skriver avisen Die Welt.

Ifølge Leipziger Volkszeitung var der 20.000 moddemonstranter. Langt fra de samlet op til 100.000 demonstranter, som politiet havde ventet.

Stemningen kaldtes anspændt. Flere medier skriver, at Legida-demonstranter angreb journalister, der ofte kaldes »Lügenpresse« af Pegida. Ifølge Leipziger Volkszeitungen angreb 50 Legida-demonstranter journalister og trådte en fotograf til jorden og ødelagde hans udstyr. På twitter rapporterer andre journalister om ødelagt udstyr.
Politiet bekræfter ifølge magasinet Focus, at journalister er blevet angrebet, men kunne ikke afgøre af hvem. En politimand siger ifølge Die Welt, at moddemonstranter har angrebet politifolk. Foran banegården i Leipzig skal det være kommet til sammenstød mellem de to lejre, skriver Focus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.