Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Der er stadig færre jøder i verden end før Holocaust

Der er 14,5 millioner jøder i verden, og det er to millioner færre end før Anden Verdenskrig og Holocaust.

Staten Israel blev oprettet i 1948, tre år efter afslutningen på Anden Verdenskrig. Nu er Israel det sted i verden, hvor der bor flest jøder. Scanpix/Jack Guez
Staten Israel blev oprettet i 1948, tre år efter afslutningen på Anden Verdenskrig. Nu er Israel det sted i verden, hvor der bor flest jøder. Scanpix/Jack Guez

Da Nazityskland angreb Polen i 1939, og dermed indledte Anden Verdenskrig, var der 16,6 millioner jøder i verden.

Men jødeforfølgelserne under det nazistiske Holocaust før og under krigen kostede omkring seks millioner jøder livet.

Det er nu 73 år siden, at krigen sluttede i 1945, og verden fandt ud af, at nazisterne havde dødslejre for jøder.

Der har ikke siden været så mange jøder i verden, som der var i 1939, skriver den israelske avis Yedioth Aharonot.

Den fortæller, at der ifølge den israelske stats statistiske kontor er godt 14,5 millioner jøder i verden i dag.

Det svarer nogenlunde til antallet i 1922, da der var 14 millioner.

De fleste jøder i dag bor i Israel, nemlig godt 6,4 millioner.

I USA bor der 5,7 millioner, i Frankrig 456.000, 390.000 i Canada og 290.000 i Storbritannien.

I Tyskland bor der 117.000 jøder.

Ifølge Det Jødiske Samfund i Danmark er der omkring 6000 jøder i Danmark.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.