Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Der er ikke alternativer til Assad«

Johannes Riber Nordby, orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet, støtter forhandling med præsident Assad for at afslutte borgerkrigen i Syrien. Står valget mellem Assad eller Islamisk Stat, er Assad ifølge analytikeren mindst slem.

Den eneste løsning på borgerkrigen kan være, at Vesten forhandler med landet brutale diktator. Præsident Basher al-Assad ses på fotografiet, som kommer fra Syriens nationale nyhedsnureau SANA, besøge sine tropper i Damaskus' udkant.
Den eneste løsning på borgerkrigen kan være, at Vesten forhandler med landet brutale diktator. Præsident Basher al-Assad ses på fotografiet, som kommer fra Syriens nationale nyhedsnureau SANA, besøge sine tropper i Damaskus' udkant.

Fjende i går. Forhandlingspartner i morgen.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) er parat til at opgive modstanden mod Syriens præsident Bashar al-Assad og forhandle med manden. Målet er ikke at holde Syriens forhadte diktator ved magten, forklarer ministeren Berlingske, men at afslutte den udsigtsløse borgerkrig.

Ikke kønt. Men nødvendigt.

Sådan vurderer Johannes Riber Nordby, orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet, kursskiftet:

»Det kommer helt sikkert af nød og ikke af lyst. Der er ikke alternativer til Assad. Men jeg er overrasket over, at regeringen siger det åbent. Jeg har i mit stille sind tænkt, at det ville komme, men ikke allerede nu. Jeg er spændt på, hvad amerikanerne, briterne og vores alliancepartnere siger.«

Hvordan vil du da karakterisere regeringens hidtidige linje i forhold til Assad?

»Man har ikke villet røre Assad med en ildtang. Sådan har det været siden konflikten startede for tre-fire år siden, og den linje fik et ekstra skub, da det i 2013 kom frem, at Assad havde brugt kemiske våben. Da var Assad simpelthen verdens værste leder. Nu har man skiftet hest, fordi man er i vildrede: Vi ved alle, at Islamisk Stat skal bekæmpes i Syrien, men vi aner ikke, hvordan katten vi skal gøre det.««

Er Lidegaards udmelding en logiks konsekvens af, at Vesten og Assad har en fælles fjende i Islamisk Stat?

»Det er en realpolitisk erkendelse af, at man er nødt til at forhandle med Assad. Jeg er ikke tvivl om, at udenrigsministeren har tænkt: Behøver vi virkelig at gå ned ad den sti? Men det gør vi, og det er efter det arabiske ordsprog: Min fjendens fjende er min ven,« siger orlogskaptajnen og fortsætter:

»Assad er også en uomgængelig magtfaktor i Syrien, som man ikke kan komme udenom, når man skal forhandle om Syriens fremtid. Islamisk Stat er også en magtfaktor, men dem vil vi under ingen omstændigheder forhandle med.«

Udenrigsministerens udmelding møder i dag fra Venstres udenrigsordfører Søren Pind, som blandt andet siger, at »det er tilbageholdende og fuldstændig blottet for moral«.

Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet ser ikke regeringens ændrede linje som nogen falliterklæring.

»Da vi i sommeren 2013 talte om Assads kemiske våben, forestillede ingen sig, at Islamisk Stat ville få den betydning, som de har fået. Et års tid efter stod de ved Bagdads mure. Set i det lys har man vurderet, at det er tvingende nødvendigt at forhandle med Assad for at få en ellen anden løsning,« siger orlogskaptajnen:

»Men det bliver spændende at se, hvad der skal ske med Assad, efter man har forhandlet med ham. Han kommer ikke til at sige: Hey, jeg tager da med glæde til Haag og sætter mig i krigsretsdomstolen. Nej, der skal være en fremtid for ham, hvis han skal forhandle. Måske i form af asyl et eller andet sted.«

Siden oktober sidste 2014 har Danmark deltaget i den USA-ledede koalition, som bekæmper Islamisk Stat i Irak. Her er terrorbevægelsens fremgang bremset. I Syrien er det en anden sag.

Hvilket scenarie er i dine øjne værst: At Assad bliver siddende i Syrien, eller at Islamisk Stat får hele magten i landet?

»Jeg vil umiddelbart sige Islamisk Stat. Dels af hensyn til sikkerheden for de mennesker, der bor i Syrien. Dels fordi Islamisk Stat har en ekspansiv politik og ønsker at skabe et kalifat fra et sted i Irak og gennem hele Mellemøsten, herunder Israel. Assad har aldrig haft ambitioner om at skabe et nyt Storsyrien,« siger Johannes Riber Nordby.

Vi er i den syriske borgerkrigs fjerde år. Er der efter din vurdering udsigt til fred?

»Historisk set stopper borgerkrige på et tidspunkt, men det sker næppe lige foreløbig i Syrien. Det vigtige er nu, om andre lande mener det samme som Danmark. Hvis både de vestlige magter og de arabiske lande er indstillet på at forhandle med Assad, kan det rykke kampen mod IS gevaldigt,«vurderer orlogskaptajnen:

»Ender det eksempelvis med, at Den Arabiske Liga stiller med en fredsbevarende styrke i Syrien og med Assads velsignelse, kan det gå stærkt. Dér er vi slet ikke endnu, men det kan være, at vi ser begyndelsen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.