Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den uendelige græske krise

Grækenlands mange reformtiltag har haft en blandet effekt, viser en række nye vurderinger og opgørelser.

Grækenlands finansminister, Euclid Tsakalotos, med en bekymret mine under mandagens møde for eurolandenes finansministre. Trods modstand mod flere sparetiltag har Tsakalotos nu inviteret eksperthold fra kreditorerne tilbage til Athen for at diskutere nye reformer.. REUTERS/Francois Lenoir
Grækenlands finansminister, Euclid Tsakalotos, med en bekymret mine under mandagens møde for eurolandenes finansministre. Trods modstand mod flere sparetiltag har Tsakalotos nu inviteret eksperthold fra kreditorerne tilbage til Athen for at diskutere nye reformer.. REUTERS/Francois Lenoir

Hvordan har den græske økonomi det?

For den almindelige græker har den græske økonomi det fortsat ikke godt, selv om landet officielt har vækst igen. Arbejdsløsheden er ganske vist faldet lidt, men er stadig på enorme 23 procent, og de seneste års hestekur har ramt mange hårdt.

Men for første gang i den efterhånden syv år lange græske krise, begynder tingene at se lidt bedre ud fra skrivebordet. Efter de seneste års hestekur er der nu plus på det vigtigste parameter for kreditorerne - det såkaldte primære budgetoverskud. Således havde Grækenland ifølge en frisk prognose fra EU-Kommissionen et primært budgetoverskud på over to procent i 2016 - altså det offentlige budgetoverskud før betaling af renter på gælden. Det var det næsthøjeste procentvise overskud blandt EU-landene, men efter rentebetalingerne er Grækenland stadig i minus.

Hvor går det bedre i græsk økonomi?

Den foreløbige opgørelse fra det græske finansministerium viser, at det især er på indtægtssiden, at det græske statsbudget i 2016 overraskede positivt i forhold til aftalerne med eurolandene. Landet er altså blevet bedre til at kradse penge ind og har samtidig levet op til sparekravene for 2016.

Hvor er der fortsat problemer?

Trods visse fremskridt er der stadig betydelige udfordringer, og det er ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) både opkrævningen af skatter samt reformer af arbejdsmarkedet og pensionssystemet, der skal gøres mere ved.

Den seneste vurdering fra IMF taler således om både »markant skatteunddragelse« og en »ineffektiv skatteadministration,« mens IMF-chef, Christine Lagarde, onsdag sagde, at landets pensionssystem stadig »skriger på reformer« til den tyske tv-station ARD.

Ifølge The Economist har over halvdelen af de græske lønmodtagere stadig mulighed for at undgå at betale skat, fordi der er så mange undtagelsesmuligheder i skattelovgivningen. Også pensionssystemet er stadig langt dyrere end i det fleste EU-lande på trods af nedskæringer. Både hvad angår skatten og pensioner har reformerne ramt skævt, og det har været med til at gøre reformerne upopulære, påpeger IMF, der i stedet har foreslået en række reformer med en varig og bredt fordelt effekt.

Har Grækenland brug for gældslettelse?

Netop dette spørgsmål er det helt centrale i konflikten. Grækenland siger ja og støttes af IMF, mens de andre eurolande siger nej. Både Grækenland og IMF har den pointe, at der er grænser for, hvor meget mere Grækenland kan spare, hvis der skal gang i økonomien, og den græske regering har klart sagt, at der ikke bliver tale om flere sparetiltag, selv om den nu har inviteret kreditorerne tilbage Athen for at se på nye tiltag.

Et kompromis kunne være, at Grækenland går med til nye reformer, der kombineres med vækstrettede tiltag, mens eurolandene strækker sig ved at sænke renten og forlænge løbetiden på lånene til Grækenland. Da renteniveauet allerede er lavt, vil den løsning sandsynligvis godt kunne sælges til det tyske parlament, mens Grækenland og IMF kan se det som den krævede gældslettelse.

Grækenland har brug for lån igen til juli, hvor over 50 milliarder kroner fra tidligere lån skal betales tilbage, så der er lidt tid at løbe på, selv om regeringerne i Holland og Frankrig meget gerne havde set sagen lukket inden forårets valg i de to lande.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.