Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den svære vej videre i Nice

Livet går så småt videre i Nice, men mange er fortsat rystede over torsdagens terror, og vejen videre bliver med ar på sjælen.

Nice er i disse dage kontrasternes by med en blanding af både sørgende og søgend­e mennesker efter massakren torsdag aften. Men livet går også videre på stranden og restauranterne for dem, der er blevet tilbage. Foto: Ian Langsdon/AFP
Nice er i disse dage kontrasternes by med en blanding af både sørgende og søgend­e mennesker efter massakren torsdag aften. Men livet går også videre på stranden og restauranterne for dem, der er blevet tilbage. Foto: Ian Langsdon/AFP

Kontrasten taler sit tydelige sprog, efter at Promenade des Anglais igen er åbnet for spadserende og badende i Nice. Til den ene side er der igen turister på strandene, som solbader og tager en dukkert i det forrygende sommervejr. Til den anden side er promenaden én lang mindestrækning for de mindst 84 ofre, der torsdag aften mistede livet, da Mohamed Lahouaiej Bouhlel torpederede menneskemængden med dødslast­bilen.

Hele vejen hed ad promenaden er der lagt blomster, bamser, mindesten og tændt lys hvert sted, hvor Mohamed Lahouaiej Bouhlel tog et liv. På en af mindestenene står der kun ét ord: »Hvorfor?« En anden har lagt et foto af det rædselsvækkende syn på netop dét sted torsdag aften og skrevet: »I mindet om de personer, jeg så dø her, men som jeg ikke kunne hjælpe.«

På promenadens overdækkede områder, som giver lidt skygge fra den bagende sol, hænger der fortsat billeder af personer, der er savnede, med kontaktdetaljer til de pårørende, som beder til, at netop deres kære ikke er blandt de 16 ofre, som endnu ikke er identificerede.

»Fanatismen må ikke sejre«

Over for det største mindesområde, hvor mængden af blomster og lys bare vokser og vokser, har en kvinde sat sig på en træstub i solen trods den bagende hede. Med et lomme­tørklæde tørrer hun jævnligt tårer væk fra sit ansigt. En kvinde fra det lokale, civile beskyttelseskorps kommer hen til hende med en flaske vand og fylder et plastic­bæger med vand til hende.

»Du burde ikke blive siddende for længe i solen,« siger den civile hjælper, som tydeligvis har holdt øje med kvinden. Men kvinden bliver siddende.

I baggrunden er scener og pavilloner til Nice Jazz Festival ved at blive pillet ned. Jazzfestivalen skulle være begyndt lørdag, men blev aflyst på grund af terroren. En markant tilstedeværelse af politi og militær på promenaden er også en konstant påmindelse om, at situationen langtfra er, som den plejer at være. Efter 20 minutter rejser kvinden sig så fra træstubben og går langsomt videre.

Præsten i Cathédrale Sainte Réparate i den gamle bydel bruger også det meste af søndagens mindegudstjeneste på at tale om den svære vej videre. Han gentager flere gange, at fanatismen aldrig må besejre kærligheden og broderskabet, selv om det kan være svært at holde fast i håbet, når had og vold rammer så chokerende og meningsløst.

Flere af kirkegængerne har beholdt solbrillerne på inde i kirken, mens andre under det meste af gudstjenesten sidder med ansigtet begravet i hænderne.

»Livet må gå videre«

Uden for Cathédrale Sainte Réparate er der så småt ved at være pænt med gæster på caféerne igen, men antallet vidner ikke om, at det er højsæson i den sydfranske ferieperle. En caféejer fortæller, at han forlod promenaden, få minutter før dødslastbilen bragede gennem menneskemængden. Han ryster på hovedet og siger så: »Men livet bliver jo nødt til at gå at videre.«

På banegården er næsten alle tog udsolgt de kommende dage, fordi mange turister har besluttet sig for at forlade Nice tidligere end planlagt. Men Mark og Amanda fra Belfast i Nordirland er to af de turister, som efter grundige overvejelser besluttede sig for alligevel at tage til Nice fredag morgen. De skulle egentlig allerede være ankommet torsdag og havde så nok været på promenaden, som Amanda fortæller. Men flyet var forsinket, og de strandede derfor i Paris, så de først kunne komme til Nice fredag. Især Amanda var i tvivl om, hvorvidt de skulle tage afsted, men Mark fik sin kone overtalt.

»Vi overvejede, om vi overhovedet skulle tage til Nice efter den forfærdelige hændelse, men livet skal gå videre, og man hjælper jo ikke byen videre ved at holde sig væk,« siger Mark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.