Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den stilfærdige orkan Virginia

Protestpolitikeren Virginia Raggi er favorit ved søndagens kommunalvalg i Rom, efter at hun vandt første runde på løfter om at indføre »normale tilstande« i Italiens hårdtprøvede hovedstad.

Protestpolitikeren Virginia Raggi er favorit ved søndagens kommunalvalg i Rom, efter at hun vandt første runde på løfter om at indføre »normale tilstande« i Italiens hårdtprøvede hovedstad.
Protestpolitikeren Virginia Raggi er favorit ved søndagens kommunalvalg i Rom, efter at hun vandt første runde på løfter om at indføre »normale tilstande« i Italiens hårdtprøvede hovedstad.

»Vinden er ved at vende, Signori, vinden er ved at vende,« udbrød Virginia Raggi med et piget, næsten lidt genert smil og tog en dyb indånding.

Kort forinden havde den 37-årige kandidat for protestbevægelsen Movimento 5 Stelle (M5S) sejret overraskende stort ved forrige søndags første runde af kommunalvalget i Rom. Godt en tredjedel af vælgerne i den italienske hovedstad havde stemt på hende, mens socialdemokraten Roberto Giachetti måtte nøjes med 24,8 pct.

Kandidaterne fra den splittede højrefløj var reduceret til statister. Og selv om Raggis meteorologiske metafor næppe vil gå over i retorikkens historie, er der noget om snakken. Hvis hun, som alt tyder på, tager stikket hjem ved valgets anden runde på søndag, vil M5S for første gang i bevægelsens korte historie opnå magt, der er til at tage at føle på. Det kan få vidtrækkende konsekvenser for styrkeforholdet i Italiens altid omskiftelige politiske landskab, hvilket imidlertid kun er den ene side af sagen. Som Raggi også gjorde opmærksom på i sin følelsesladende tale på valgnatten, bliver hun i givet fald Roms første kvindelige borgmester. Oven i købet en kvinde der indtil for nylig var en ganske almindelig advokat og familiemor, og som ikke har brugt halvdelen af sit liv på at klatre til tops i de traditionelle partiers hierarki eller – for den sags skyld – været dansepige i et TV-show, hvilket under tidligere premierminister Silvio Berlusconi var en flittigt brugt genvej ind i politik.

Normale tilstande

I den forstand er Raggi en del af et større sydeuropæisk (vejr)systemskifte, i hvert fald på kommunalt niveau. I en anden af Italiens metropoler, Torino, giver hendes partikammerat, Chiara Appendino, den socialdemokratiske bykonge kamp til stregen. Og i nabolandet Spanien har Madrid og Barcelona nu i et år været regeret af henholdsvis den pensionerede dommer Manuela Carmena og boligaktivisten Ada Colau. To kvinder uden politisk skoling, der måske nok er valgt med støtte fra neo-venstreorienterede Podemos, men som sætter en ære i at gå deres egne og ofte mere pragmatiske veje i forhold til den officielle partilinje.

På samme måde er der meget langt fra Raggis seriøse fremtoning til Beppe Grillos ildsprudlende uforskammethed, og på indholdssiden har hun stilfærdigt lagt afstand til M5S-lederens voldsomme EU-modstand. Under alle omstændigheder er det vigtigere at løse problemerne end at råbe op om dem.

»Og i Rom vil det være en revolution at indføre normale tilstande,« sagde Raggi for nylig til magasinet L’Espresso om sin vision for hovedstaden.

Hendes ideer om at iværksætte en effektiv billetkontrol i de offentlige transportmidler, hvor stort set ingen betaler, og sørge for at skraldemændene passer deres arbejde, vil næppe heller vinde nogen innovationspris. Men i et Rom, der sidste år måtte lide den tort at blive sat under administration af staten i forsøg på at få bugt med den økonomiske kriminalitet i og omkring bystyret, vil blot minimal orden i sagerne være et kæmpe fremskridt. Og hvem er bedre til at sikre det end en ganske almindelig romersk kvinde, spørger Raggi.

Sexygrillina

Almindelig er hun i hvert fald.

Født i 1978 i Roms San Giovanni-kvarter har hun det meste af livet været barn af sin apolitiske generation. Det handlede om at få en uddannelse – for Raggis vedkommende i jura – et godt job, en familie og en komfortabel tilværelse. I den forbindelse gik Virginia Raggi ikke af vejen for at gennemføre en praktik hos Silvio Berlusconi-advokaten Cesare Previti, der senere blev dømt for korruption.

»Mens jeg studerede, deltog jeg aldrig i demonstrationer,« siger Raggi til L’Espresso og erkender, at hun heller ikke kan huske titlen på den seneste bog, hun har læst.

Den ikke netop slagne vej ind i protestpolitik gik via beboerorganisationer og indkøbsforeninger for økologiske fødevarer. Og da først indignationen over »forræderiet mod en serie idealer, jeg er opdraget til at respektere« havde indfundet sig, gik det hurtigt. I 2013 blev Virginia Raggi valgt til kommunalbestyrelsen i Rom, og da hun stillede op til M5S’ virtuelle primærvalg til posten som borgmesterkandidat, sejrede hun klart.

Onde tunger i den højreorienterede presse antyder, at det ikke nødvendigvis skyldes et oplagt politisk talent. De har udstyret hende med tilnavnet la sexygrillina – den sexede Grillo-tilhænger – og brugt uforholdsmæssig meget tid på at diskutere længden på hendes nederdel under TV-debatter.

Virginia Raggi lader sig imidlertid ikke provokere. Da sladderjournalister forleden begyndte at skrive om en ægteskabelig krise, stoppede hun lynhurtigt snakken ved at indrømme, at hun ganske rigtigt overvejer en separation.

Men den tid, den sorg. Lige nu gælder det den historiske chance for at erobre borgmesterposten i Rom. Som den første kvinde og den første M5S-politiker med magt til at føre den italienske protestbevægelsens ideer ud i livet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.