Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den seneste mand til at sætte fod på Månen er død

82-årige Gene Cernan er død, oplyser Nasa. Han er indtil videre manden, der senest har været på Månen.

Gene Cernan foran et billede af sig selv som ung astronaut. Han har sat de foreløbigt sidste fodspor på Månen (arkivfoto). Scanpix/Scott Olson
Gene Cernan foran et billede af sig selv som ung astronaut. Han har sat de foreløbigt sidste fodspor på Månen (arkivfoto). Scanpix/Scott Olson

Houston. Astronauten Gene Cernan er det menneske, der senest har sat fod på Månen. I en alder af 82 år er han død. Det oplyser det amerikanske rumagentur, Nasa.

Eugene Cernan var lederen af Apollo 17, og det var i den forbindelse, at han satte de indtil videre sidste fodspor efter et menneske på Månens overflade.

- Vi rejser hjem, som vi kom, og med Guds vilje kommer vi retur med fred og håb for menneskeheden, sagde Cernan som det sidste, da han i 1972 sammen med sit hold af astronauter igen satte kurs mod Jorden.

Gene Cernans pårørende oplyser ifølge Nasa, at Cernan var omgivet af familie, da han døde mandag.

Apollo 17 satte adskillige rekorder på sin tur ud i rummet. I alt tog turen 301 timer og 51 minutter. Mandskabet brugte 22 timer og seks minutter på at gå rundt på Månen.

- Vi var i stand til at udforske mere end de fleste andre missioner. Vi blev der lidt længere, sagde Cernan i 2008 i forbindelse med Nasas 50-års fødselsdag.

- Vi nåede også frem til et mere vanskeligt fremkommeligt og unikt område i bjergene for at samle mere viden om Månen, dens historie og skabelse, sagde han videre.

På vej til Månen tog astronauterne et billede af Jorden. Det er siden blevet ikonisk.

Cernan gik på pension fra rumtjenesten i 1976.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.