Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den kinesiske mur af sand

Tonsvis af sand pumpet op fra havbunden udgør Kinas nye front mod syd. USA og en række sydøst­asiatiske lande fordømmer den kontroversielle­ metode, der sandkorn for sandkorn styrker de kinesiske krav om eneret over enorme havområder.­

Dette luftfoto taget af det filippinske luftvåben viser, hvordan kinesere anlagde konstruktioner på Mischief-revet i Det Sydkinesiske Hav tilbage i 2003. Nu er territorialstriden blusset op på ny.
Dette luftfoto taget af det filippinske luftvåben viser, hvordan kinesere anlagde konstruktioner på Mischief-revet i Det Sydkinesiske Hav tilbage i 2003. Nu er territorialstriden blusset op på ny.

BEIJING: Spøgelsesskibet »Sierra Madre« sejler ingen steder. Det er gået på grund i midten af ingenting. Og endda med fuldt overlæg. Placeret solidt med udsyn over Det Sydkinesiske Hav. De rustne og hullede rester af, hvad der engang var et amerikansk krigsskib, er i dag en filippinsk militærforpost i et øde område med lavvande.

11 marinesoldater er udstationeret på fartøjet, der befinder sig omkring 200 sømil fra de filippinske hovedøer.

Deres eneste selskab er den kinesiske kystvagt. Kinesernes teknologisk overlegne skibe har i månedsvis sørget for, at nye forsyninger og mandskab ikke kommer frem til Sierra Madre til vands. I stedet bliver de mest basale fornødenheder kastet ned til besætningen fra filippinske fly.

Spøgelsesskibet holdes i live med luftpost. Det absurde søslag mellem Kina og Filippinerne er en ud af mange træfninger i en strid om retten til at bestemme over enorme havområder, hvor omkring halvdelen af hele verdens skibstransport bliver fragtet igennem. En kontrovers, der også tæller Vietnam, Malaysia, Brunei, Taiwan og Indonesien. Og hvor Kinas voksende maritime dominans har sat de andre lande under pres.

Kommunistpartiet i Beijing gør krav på stort set hele Det Sydkinesiske Hav. Fra Kina i nord til Malaccastrædet ved Singapore i syd. Og med grænseafmærkninger der er som klistret til de andre landes kyststrækninger. Kina begrunder kravet med historisk tilstedeværelse og afviser forhandlinger parterne imellem.

Hvor Kinas grænser går, er ikke et emne til debat, lyder det. I stedet for en diplomatisk løsning er Kina godt i gang med at styrke sin position, sandbakke for sandbakke. Det sker ved at pumpe tonsvis af sand op på rev og øde småøer.

Syv øer og rev med vokseværk

Satellitbilleder viser, hvordan kinesiske skibe patruljerer, mens pumpemaskiner forvandler havbund til nyt land. Aktiviteterne finder sted ved Spratlyøerne, hvor Sierra Madre også befinder sig. Her bliver eksisterende kinesiske militærposter udvidet, landingsbaner konstrueret og byggeri, infrastruktur og havne forbedret. Mindst syv øer og rev under kinesisk kontrol har vokseværk.

Territoriale uenigheder i Det Sydkinesiske Hav er ikke noget nyt fænomen, og også andre lande har tidligere gjort brug af samme metode, som kineserne nu benytter. Men omfanget af det kinesiske byggeri er langt mere omfattende. Det vækker bekymring både hos nabolandene og i USA. Admiral Harry B. Harris, øverstbefalende for den amerikanske stillehavsflåde, beskylder Kina for »at skabe en kinesisk mur af sand«. Også præsident Barack Obama kritiserer udviklingen.

»Der, hvor vi bliver bekymret, er, når Kina ikke nødvendigvis holder sig til internationale normer og regler og bruger sin størrelse og muskler til at tvinge andre lande til at indordne sig,« udtalte han tidligere på måneden.

Obama mener stadig, at situationen kan løses på diplomatisk vis. Det, er der dog ikke meget, der tyder på, vil ske, vurderer Bill Hayton, forfatter til bogen »The South China Sea – the Struggle for Power in Asia«. Han forklarer, at Kinas handlinger skal ses i lyset af, at Filippinerne forsøger at få FN til at tage stilling til, hvem der har ret. Men en retssag ved en FN-domstol er Kina ikke interesseret i.

»Kina har udbygget sin fysiske tilstedeværelse mod syd i takt med, at landets kapacitet og budgetter har gjort det muligt. Nu har de ressourcerne. Derudover er det et modtræk i forhold til Filippinernes sag ved FN. Jeg vil mene, at Filippinerne står til at vinde, og det her er Kinas måde at sige, at det er lige meget, hvad retten kommer frem til. Vi er her, og vi bliver, er budskabet,« siger Bill Hayton.

USA ser næppe de kinesiske byggerier som en direkte militær trussel, uddyber han. Set fra Washington handler det om at sende et signal til sine allierede i regionen. Og om at understrege over for Kina at fragtskibe også fremover skal have fri passage.

I Beijing har standardreaktionen på kritik været, at de kinesiske tiltag er lovlige og helt naturlige. Forklaringer på, hvad formålet med de nye øer og tilbygninger måtte være, har det derimod været småt med. Men i sidste uge gav det kinesiske udenrigsministerium for første gang en længere begrundelse.

Fiskerflåde agerer hjemmeværn

De nye landmasser skal sikre territorial suverænitet, styrke forskning i vejrforhold og miljøbeskyttelse og i det hele taget møde en række civile og militære behov, forklarede ministeriets talskvinde. Det er alt sammen en del af en større plan, der skal gøre Kina til en maritim stormagt, vurderer Andrew S. Erickson fra US Naval War College.

»Kinas strategi i Det Sydkinesiske Hav har givetvis mange komponenter, men den hviler på én mands skuldre: præsident Xi Jinping. Siden han kom til magten i 2012, har Xi stået bag udviklingen af en maritim stormagt med evner til at sikre rettigheder og interesser, herunder dets uafklarede maritime krav i Det Gule, Østkinesiske og Sydkinesiske Hav,« skriver han i magasinet Foreign Affairs.

Til vands bliver de kinesiske ambitioner bakket op af en voksende flåde, der både i styrke og størrelse er den mest udviklede i Det Sydkinesiske Hav. Men det er ikke krigsskibe fra flåden, der gør mest for at opretholde kinesisk dominans til søs. Det gør i stedet kystvagten og en flotille af paramilitære skibe og fiskerbåde.

Kina råder over verdens største fiskerflåde, hvor mange skibe er særligt registreret og indgår i et slags hjemmeværn organiseret af lokale myndigheder på fastlandet. Samtidig er den kinesiske kystvagt større end den vietnamesiske, malaysiske, filippinske og indonesiske kystvagt til sammen. Og hvor flåden holder sig mere på afstand, findes der adskillige eksempler på, at kystvagten eller grupper af kinesiske fiskerbåde har chikaneret og intimideret skibe fra andre nationer.

Men på ét punkt er de kinesiske skibe udfordret. De er langt væk hjemmefra. Spratlyøerne ligger cirka 1.500 kilometer fra den kinesiske kyst. En del af løsningen har været at udbygge havne- og militærfaciliteterne på Paraceløernes hovedø, der er kontrolleret af Kina, men stadig ligger langt mod nord.

Kina har derfor indset, at nye havne og anlæg er nødvendige længere mod syd, vurderer Bill Hayton. Hans forskning viser, at det omfattende kinesiske territoriale krav i Det Sydkinesiske Hav opstod som en modreaktion til øget japansk tilstedeværelse før og under Anden Verdenskrig og bl.a. baserer sig på, at mange lande og byer i regionen tidligere sendte gaver til den kinesiske kejser for at være på god fod med Kina. Men en egentlig interesse for at kontrollere havet er først opstået efter kejserdømmets fald.

»Ideen om, at hele området historisk set altid har tilhørt Kina, vil jeg beskrive som kollektiv hallucination. Det bliver banket ind i hovederne på børn i kinesiske skoler, men så snart man ser på fakta, holder det ikke,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.