Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den kinesiske barnepige

Professionelle babysittere er i høj kurs i Kina, hvor et væld af husråd og forbud er en naturlig del af den første tid efter en fødsel. Berlingskes korrespondent i Beijing var dybt skeptisk, men så blev han far.

På danske breddegrader er en typisk barnepige en ven af familien eller måske naboens teenagedatter. Går jeg ud fra, for jeg har ikke frygteligt megen erfaring, hvad dette angår. Min datter kom til verden på et hospital i Beijing for tre uger siden. Efterfølgende er jeg blevet indviet i den noget mere strukturerede og kommercielle kinesiske måde at gøre tingene på.

I perioden op til fødslen var min kone og jeg travlt beskæftiget med at indrette børneværelse og skaffe babyforsyninger til huse. Men der var også et andet vigtigt punkt på listen over forberedelser. Skulle – eller skulle vi ikke – have en yuesao?

Begrebet dækker over professionel eller i det mindste erfaren assistance i den første måned efter fødslen. Typisk er en yuesao en midaldrende kvinde, der flytter ind hos familien og så at sige er på vagt 24/7. Hun aflaster forældrene med alt fra madlavning og rengøring til badning og bøvsning af babyen.

12.000 kroner og yuesaoen var i hus

I begyndelsen var min holdning klar: Vi skulle på ingen måde have en kinesisk tante tøffende rundt i vores hjem. Og så var den sag ude af verden. Troede jeg, for tydeligvis havde min kinesiske svigerfamilie andre planer.

Min svigermors ene søster kendte ejeren af et bureau for udlejning af yuesao, og før jeg vidste af det, sad jeg med min højgravide kone ved min side og interviewede potentielle kandidater.

Vi havde tre til samtale. En i hver sin prisklasse. De to billigste var søde og rare og tydeligvis ikke fra storbyen. Begge havde flere års erfaring, men ikke skyggen af relevant uddannelsesbaggrund. Det havde den sidste derimod. Hun var jordemor og fra Shaanxi-provinsen. Her arbejdede hun tidligere på et hospital, indtil hun opdagede, at tjansen som yuesao i hovedstaden ville indbringe den tredobbelte månedsløn.

Hun virkede behagelig og kompetent, så vi slog til. Eller nærmnere bestemt, det gjorde mine svigerforældre. De tilbød at betale de 12.000 kroner som en slags fødselsgave. Muligvis for at sikre kinesisk modvægt til eventuelle fremmede traditioner bragt på banen af deres udenlandske svigersøn.

Forbud mod hårvask og tandbørstning

Der findes unægtelig forskelle af kulturel karakter på området. Mange af dem omhandler, hvad moderen må og ikke må i den første måned efter fødslen.

Ifølge kinesisk folketradition har de fysiske anstrengelser svækket kvindens energibalance, der hurtigst muligt skal genoprettes. Det sker ved at følge et væld af gamle husråd, der kan svinge fra det indlysende til det drakoniske.

I den mere ekstreme fortolkning er det forbudt at vaske hår eller børste tænder hele måneden. Det er heller ikke tilladt at forlade hjemmet, og helst skal moder og barn opholde sig i sengen pakket ind i rigeligt af dyner og tøj. Alt, hvad der er koldt, er bandlyst, for det er en udbredt opfattelse, at fødslen har efterladt kvinden mere sårbar over for kulde, hvilket kan føre til gigt eller andre dårligdomme senere i livet.

150.000 kroner for en måneds ophold

Diæten er et kapitel for sig: Seks måltider om dagen er standard. Æg, suppe, kylling, fisk og grisefødder er ofte på menuen, mens salt bør undgås. For de både velhavende og strikse udøvere er luksusophold på specialbyggede hoteller en mulighed. Her bliver kvinderne opvartet døgnet rundt, hvis de da ellers er villige til at betale op mod 150.000 kroner for en måneds logi og forplejning.

Og så er der den mere afslappede version. Den går i store træk ud på at spise sundt og undgå at fryse. Heldigvis har vi ingen fødselsfanatikere i familien, så tandbørstning og hårvask er fortsat uhindret, og vores yuesao kommer kun i dagtimerne.

Hun indleder dagen med at trække i arbejdstøjet i form af en lyserød pyjamas. Derefter laver hun morgenmad til min kone bestående af fermenteret risgrød. Her plejer min bedre halvdel at skele misundeligt over på mit franskbrød med honning, men ellers beklager hun sig ikke over menuen.

Min oprindelige skepsis er der ikke meget tilbage af. Kald det bare et kulturelt knæfald, men så længe vi ikke er indlagt til de mere bizarre påfund, er et par ekstra hjælpende hænder en sand gave.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.