Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den katolske kirke forsøger at mægle i krise i Nicaragua

Lige nu er der ingen kommunikation. Alle venter på et svar fra præsident Daniel Ortega, siger biskopper.

En nicaraguaner i Costa Rica står foran fotos af personer, der er blevet dræbt i hans hjemland under voldsomme uroligheder i de seneste uger. Antallet af dræbte under en eskalerende politisk krise i Nicaragua er steget til mindst 139, siger en ledende menneskerettighedsgruppe i landet. Ezequiel Becerra/Ritzau Scanpix
En nicaraguaner i Costa Rica står foran fotos af personer, der er blevet dræbt i hans hjemland under voldsomme uroligheder i de seneste uger. Antallet af dræbte under en eskalerende politisk krise i Nicaragua er steget til mindst 139, siger en ledende menneskerettighedsgruppe i landet. Ezequiel Becerra/Ritzau Scanpix

Antallet af dræbte under en eskalerende politisk krise i Nicaragua er steget til mindst 139, siger en ledende menneskerettighedsgruppe i landet.

En 28-årig aktivist, Juan Gutierrez, døde, da han forsvarede en barrikade i byen Sebaco, der ligger omkring 90 kilometer fra hovedstaden, Managua, siger Det Nicaraguanske Center for Menneskerettigheder, Cenidh.

En præst i Managuas domkirke Silvio Romero siger, at den katolske kirke forsøger at mægle og venter på et svar fra præsident Daniel Ortega på et udspil fra landes biskopper om forhandlinger.

»Lige nu er der ingen kommunikation. Alle venter på et svar,« siger Romero.

Uroen begyndte, da Ortega midt i april skar på pension og på sociale ydelser. Siden har den 72-årige præsident stået over for tiltagende protester fra navnligt unge, og beskyldninger fyger frem og tilbage mellem opposition og regering.

Ortega bliver beskyldt for at bruge overdreven magt, mens han selv hævder, at højreorienterede grupper forsøger at destabilisere landet.

Under de voldsomme uroligheder er omkring 1300 blevet såret.

Søndag var der oprettet mindst 127 massive vejspærringer forskellige steder i landet, siger bøndernes leder, Francisca Ramirez.

Over 6000 lastbiler, som skulle bringe produkter til andre lande, bliver tilbageholdt af vejspærringerne.

Ortega har domineret nicaraguansk politik i fire årtier, men er i dag under voldsomt pres fra flere sider. Landets erhvervselite har brudt med præsidenten på grund af den brutalitet, som myndighederne har anvendt over for demonstranter.

Den tidligere partisanleder kom første gang til magten i 1979 i spidsen for en kommunistisk junta. Ortega blev indsat af sandinistiske oprørere efter afsættelsen af Anastasio Somoza.

Ortega mistede magten igen ved et valg i 1990, men vendte tilbage som succesfuld oppositionsleder ved valget i 2006. Han er nu præsident for tredje gang. Hans embedsperiode udløber i 2022.

Europa-Parlamentet har fordømt, hvad det kalder "brutal undertrykkelse" i Nicaragua".

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.