Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den Internationale Valutafond advarer mod protektionisme

IMF-chef opfordrer til, at landene åbner mere op for handel ved at reformere deres egen praksis.

I en udtalelse, der opfattes som en slet skjult advarsel til præsident Donald Trump, siger lederen af Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, at regeringer må holde sig fra protektionismen i alle dens former. Scanpix/Isaac Lawrence
I en udtalelse, der opfattes som en slet skjult advarsel til præsident Donald Trump, siger lederen af Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, at regeringer må holde sig fra protektionismen i alle dens former. Scanpix/Isaac Lawrence

Den Internationale Valutafond, IMF, advarer om, at protektionisme kan undergrave global vækst.

IMF's chef, Christine Lagarde, siger i en tale, at regeringer »må holde sig fra protektionismen i alle dens former.«

»Det mangesidige handelssystem har bidraget til at halvere den andel af menneskeheden, som lever i ekstrem fattigdom, mens barrierer forhindrer handel i at udspille dens vigtige rolle for øget produktivitet,« siger Lagarde.

IMF-chefen opfordrer til, at landene åbner mere op for handel ved at reformere deres egen praksis snarere end at opbygge nye handelsbarrierer.

Hendes udtalelse opfattes som en slet skjult advarsel til USA's præsident, Donald Trump.

Lagarde siger videre, at det er en misforståelse at se handelsunderskud som udtryk for uretfærdige måder at handle på. Det har Trump sagt mange gange og især i forbindelse med Kina.

Kina har advaret om, at det er parat til "hård gengældelse" over for nye restriktioner fra USA. Det kan blive aktuelt, hvis amerikanerne realiserer Trumps trusler og indfører yderligere told på kinesiske produkter til en værdi af 100 milliarder dollar.

Med et udspil torsdag skærpede Trump toldstriden mellem verdens to største økonomier. I marts indførte han toldsatser på stål og aluminium fra Kina og en række andre lande.

Kina svarede igen med at indføre told på over 120 amerikanske produkter.

Det fik Trump til at præsentere en liste med over 1300 produkter fra Kina, der vil blive pålagt en straftold.

Kina svarede tilbage ved at varsle told på over 100 produkter fra USA for et tilsvarende beløb. De mange udspil har udløst nervøsitet på børser verden over.

»Regeringer må styre uden om protektionismen i alle dens former. Frihandel har skabt millioner af nye job med højere lønninger,« siger Lagarde.

Det sker i en tale, som berører en række af de emner, som verdens finansministre og centralbankchefer skal drøfter ved møder i Washington i næste uge i IMF og i Verdensbanken.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.