Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den hellige kriger, der blev lidt for hellig

En russisk præst erklærede hellig krig i Syrien og guffede amerikansk fastfood, og så blev han fyret som talsmand for Ruslands ortodokse kirke. Nu retter den konservative værdikriger Vsevolod Tjaplin kanonerne mod de russiske magthavere.

I seks år har den kontroversielle russiske præst Vsevolod Tjaplin været den russisk-ortodokse kirkes ansigt udadtil. Men nu er det slut. På kort tid har den konservative korsridder gjort sig så uheldigt bemærket med en række alvorlige udtalelser og besynderlige handlinger, at både kirken og politikerne har fået nok. Foto: Maxim Shemetov
I seks år har den kontroversielle russiske præst Vsevolod Tjaplin været den russisk-ortodokse kirkes ansigt udadtil. Men nu er det slut. På kort tid har den konservative korsridder gjort sig så uheldigt bemærket med en række alvorlige udtalelser og besynderlige handlinger, at både kirken og politikerne har fået nok. Foto: Maxim Shemetov

MOSKVA: Præsten med det tynde skæg og den dybe stemme har i årevis været en flittig gæst på de russiske TV-skærme. Det var ham, der førte ordet, når den russiske kirke tordnede mod moralsk forfald og skadelig indflydelse fra Vesten. Han kaldte Harry Potter-bøgerne for ugudelige og den russiske punkgruppe Pussy Riot for satanisk. Og han roste den russiske præsident, Vladimir Putin, for blasfemilove og kamp for »traditionelle værdier«.

I seks år har Vsevolod Tjaplin været den russisk-ortodokse kirkes ansigt udadtil. Også på de indre linjer i den magtfulde kirke har den 47-årige præst forstået at spille sine kort. Ved officielle ceremonier stod han ofte side om side med kirkens øverste leder, Patriark Kirill, den russiske kirkes svar på paven. Og i konservative kredse blev den 47-årige Vsevolod Tjaplin nævnt som en mulig efterfølger til den nuværende patriark.

Men for nyligt begyndte det at gå skævt for den russiske kirkes bidske værdikriger.

De første knubs fik han, kort efter at Vladimir Putin i efteråret beordrede russiske fly på bombetogter i Syrien. Vsevolod Tjaplin gav operationen kirkens velsignelse. De russiske fly deltog nu i en »hellig kamp«, erklærede han.

Det trak overskrifter. Ikke mindst i Mellemøsten, hvor kommentaren blev brugt af militante grupper som bevis for, at både Ruslands og de vestlige landes intervention var et moderne korstog rettet mod en hel religion. Kort efter erklærede Islamisk Stat krig mod Rusland, og to uger senere eksploderede et russiske passagerfly med 224 ombord over Sinai-halvøen i Egypten.

Et komisk måltid

For Kremls ledere, der står på hovedet for at understrege Ruslands religiøse mangfoldighed og for at fremstille indgrebet i Syrien som en nålestiksaktion mod terrorgrupper, var Tjaplins kommentar ikke ligefrem belejlig. Men det fik ikke talsmanden til skrue ned for spotlyset. Få uger efter, i november, foreslog han, at kirkens magt skulle udvides markant på bekostning af de verdslige politiske institutioner i Rusland. Kirken skulle »ligestilles« med selve staten, mente han.

»Vores stemme, flertallets stemme, skal være den grundlæggende i alle diskussioner. Ingen kan sige nej til os,« sagde Tjaplin i november til nyhedsbureauet Interfax.

Om det var dråben, eller om en efterfølgende, næsten komisk, episode også spillede en rolle i Tjaplins fald, ja, det har været genstand for lange diskussioner i Rusland.

Faktum er, at en sortklædt Vsevolod Tjaplin i december indfandt sig på en Mc­Donalds-burgerbar i Moskva. Talrige billeder på de sociale medier viste Tjaplin, som er kendt for sine tirader mod amerikansk kultureksport, gå om bord i en større portion burger og fritter. Set fra et kirkeligt synspunkt var det ikke i sig selv et problem. Problemet bestod i, at Tjaplin spiste sin burger midt under den ortodoks-kristne faste, hvor den slags kødfuld spise er strengt forbudt.

To uger senere, den 24. december, blev Vsevolod Tjaplin fyret fra posten som kirkens talsmand. Officiel begrundelse: »Effektiviseringer«.

Siden er hans nedtur kun fortsat. På årets næstsidste dag mistede Tjaplin sin toppost i den største international sammenslutning af ortodokse troende. Selveste patriarken kaldte ham for nyligt psykisk syg, og mange af hans tidligere allierede har vendt ham ryggen.

Selv har Tjaplin vendt kanonerne mod den kirke, som han har tjent et halvt liv. Det efterfølgende skænderi har givet omverdenen et sjældent glimt af kirkens ellers mørklagte stridigheder. Tjaplin har brugt det meste af den seneste uge på at skyde med skarpt mod både patriarken og præsidentadministrationen i Kreml. Han har kaldt Ruslands elite for umoralsk, og han advarer om en ulmende revolution, hvis kirken fortsætter den tætte omfavnelse af Putin.

Samtidig overhaler Tjaplin både kirken og Putin højre om: De har gjort alt for lidt for at støtte de væbnede, pro-russiske oprørere i kampen mod regeringsstyrker i Ukraine, mener han.

For konservativ for de konservative

Den mest oplagte forklaring på fyringen er dog fortsat Tjaplins klodsede indblanding i Syrien, Kremls lige nu mest risikable politisk projekt. Men fyringen illustrerer også, at kirken i dag er så afhængig af Kreml, at der ikke er råd til at overhøre anbefalinger.

Til gengæld har kirken fået en værdipolitisk indflydelse, den kun kunne drømme om for år tilbage. Kirkens folk har været med til at skrive blasfemilove og formulere Ruslands kontroversielle forbud mod såkaldt »propaganda« for homoseksualitet. Men kritikere i kirken siger, at prisen har været en forvandling af kirken til regeringens halehæng.

Kirken ofrede med andre ord sin talsmand, fordi han var blevet for konservativ selv for den konservative kirke, siger præsten Andrej Kurajev i et interview med netavisen Gazeta.ru. Og det handler mere om nabolandet Ukraine end om Syrien.

I Ukraine har Tjaplin for længst fået indrejseforbud på grund af sine udtalelser om et helligt Storrusland, der skal omfatte flere nabolande. Den russisk-ortodokse kirke har imidlertid millioner af sine troende i det centrale Ukraine. Derfor har kirken brug for at gå på listefødder i spørgsmålet om konflikten med de pro-russiske oprørere.

Den slags hensyn behøver Vsevolod Tjaplin ikke længere at tage. Han har allerede erklæret, at han vil kaste sig ind i kampen for at støtte de væbnede grupper i Ukraine. Hvad angår den amerikanske fastfood, så har Tjaplin forsikret sine tilhængere om, at der kun var tale om en uskyldig fiskeburger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.