Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den græske økonomiske tragedie kan være slut allerede i år

Vi plejer at høre, at Grækenland står over for årtiers økonomisk krisetilstand. At udvejen synes uendeligt langt væk, og at landet formentlig vil gå bankerot, før det kan gå godt. Men nu siger flere eksperter, at vi allerede i 2017 vil kunne se en ende på den græske tragedie. Alt har dog som bekendt en pris – og i dette tilfælde er prisen ifølge eksperterne den græske befolknings ve og vel.

»Alt tyder på et parlamentsvalg i år. Og oppositionen, som er langt mere åben over for reformer og nedskæringer, står i samtlige målinger til at vinde,« forklarer Margaritis Georgos, professor i statskundskab ved Aristotle University of Thessaloniki.

Det betyder, at Grækenland med en ny regering formentlig vil kunne overholde de stramme økonomiske retningslinjer i lånepakken fra 2015. Her kræves massive nedskæringer og skrappe reformer, så landet kan betale af på statsgælden, der er på over 2.230 milliarder kroner.

Men selv om et valg og en ny regering vil kunne få Grækenland på god fod med kreditorerne, er det langtfra sikkert, at befolkningen vil nyde godt af det bedre samarbejde.

»Alle er fattige i Grækenland nu – inklusive middelklassen. Og de fattige bliver kun fattigere med nedskæringerne. Befolkningen ønsker ikke nedskæringer, der kun vil gå til gæld og ikke til det folk, der bliver efterladt ruineret. Det kan man ikke kalde demokrati«, forklarer professor Margaritis Georgos.

Også Antonis Kamaras, som er politisk analytiker, fortæller, at flere og flere medlemmer af det græske parlament er blevet tilhængere af nedskæringer og reformer – men det er det græske folk ikke.

»Der er ikke længere et flertal i parlamentet, der kæmper mod kreditorerne og EU. Så vi vil se langt mere velvilje i forhold til nedskæringer og afbetaling af lånet efter et valg,« siger han og fortsætter:

»Men afstanden mellem politikerne og folket vil kun vokse sig større – og det er ikke til at sige, hvilket slags land der vil være tilbage, når gælden engang er betalt.«

Maria Arcel er journalist og skriver til Berlingske fra Grækenland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.