Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den enøjede kalif spøger igen

Taleban har offentliggjort en biografi af mullah Omar, fordi det er 19 år siden han blev bevægelsens leder. Men også fordi Taleban og al-Qaeda i stigende grad føler sig presset af Islamisk Stat.

Den 54-årige mullah Mohammed Omar er leder af Taleban-bevægelsen.
Den 54-årige mullah Mohammed Omar er leder af Taleban-bevægelsen.

JERUSALEM: Han har holdt sig skjult i 14 år.

Måske i de afghanske bjerge. Måske, som tidligere al-Qaeda leder, Osama bin Laden, i et hus i en helt almindelig pakistansk by. Han er ikke blevet set offentligt siden 2001, men nu er Talebans 54-årige og en-øjede leder mullah Omar tilbage, i form af en biografi og et usædvanligt PR-fremstød fra den afghanske jihad-bevægelse.

Taleban markerer mullah Omars 19 år lange lederskab som kalif eller »de troendes emir« med offentliggørelsen af en forholdsvis detaljeret biografi af manden i skjul, hvis foretrukne våben er et skulderholdt varmtsøgende missil.

Biografien, der blev offentliggjort på Talebans hjemmeside, afslører hidtil ukendte detaljer om mullah Omars liv. Blandt andet om en række slag mod de sovjetiske soldater i Kandahar-provinsen. Men også, at han er født i 1960 i landsbyen Chah-i-Himmat, og at han skulle være blandt de dygtigste af mujahedinerne til at ramme kampvogne med skuldermissiler. Biografien fortæller, at han er karismatisk og ikke bryder sig om ceremonier. At han klæder sig simpelt og udtrykker sig i simple vendinger. Taleban hævder, at mullah Omar er i stand til at trodse omfattende amerikansk overvågning, og at han stadig tager aktiv del i planlægning af angreb. Samtidig omtaler biografien mullah Omar som en af de eneste muslimske ledere, der vedholdende støtter den palæstinensiske sag og ser sig selv som forsvarer af Jerusalems al-Aksa-moske.

Efterlyst af USA

Mullah Omar er efterlyst af USA, der udlover en dusør på ti millioner dollar til den, der kan afsløre Taleban-lederens bopæl. Men siden Islamisk Stats erobringer i Syrien og Irak og Abu Bakr al-Baghdadis udnævnelse til kalif har USA også sat en dusør på ti millioner dollar på hans hoved. Og mens al-Baghdadi omtales dagligt i internationale medier, har mullah Omar for længst mistet den mediestatus, han havde efter angrebene i New York og Washington i 2001.

Ikke nok med det. Mullah Omar skal nu også finde sig i, at Islamisk Stat forsøger at kile sig ind i Afghanistan og lokke tidligere talebanere til at kæmpe under kalifatets flag på samme måde som mange tidligere al-Qaeda-sympatisører har sluttet sig til Islamisk Stat siden sommeren 2014.

Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, advarede for nylig i en tale mod Islamisk Stats tilstedeværelse i Afghanistan.

»De har allerede sendt krigere til de vestlige dele af landet,« sagde han.

I februar 2015 blev 30 shia-muslimer kidnappet fra en bus i den vestlige del af Afghanistan, hvor Islamisk Stat menes at operere. Ingen har hørt fra dem siden, og ingen har taget ansvar for angrebet.

Det er ikke kun en trussel mod Afghanistans sikkerhed, men også mod Taleban-bevægelsen, der risikerer at blive undermineret af en nyere, mere brutal og mere omfattende terrorbevægelse.

Tolkningen af Talebans mullah Omar-biografi er derfor, at den først og fremmest er blevet offentliggjort for at genskabe opmærksomheden omkring mullah Omar, og minde utilfredse talebanere om, at de allerede har en kalif, hvis de måtte flirte med tanken om at underkaste sig Abu Bakr al-Baghdadi.

»Dele af Talebans hårde kerne er begyndt at forstå, at Talebans navn er døende. De udskifter det hvide Taleban-flag med det sorte fra Islamisk Stat,« siger Shir Wali Wardak, der er medlem af det afghanske parlament til CNN.

Det er især mullah Omars mangeårige fysiske fravær, der har ramt moralen blandt nogle Taleban-krigere. Ahmad Sayedi, der har fulgt og studeret Taleban-bevægelsen i årevis, opfatter også mullah Omar-biografien som et tegn på kaliffernes kamp, som en del af det nye sammenstød, hvor forskellige terrorbevægelser kæmper om indflydelse. En kamp, der udkæmpes blandt ekstremister inden for sunni-islam. En kamp om magt og indflydelse.

»Taleban har offentliggjort Omars biografi af flere strategiske årsager. Men den væsentligste årsag er at bekæmpe Islamisk Stats indflydelse blandt Talebans egne krigere,« siger han til al-Jazeera.

Siden sin oprettelse, og især i løbet af de seneste måneder, er Islamisk Stat begyndt at knytte bånd til allerede eksisterende terrorgrupper uden for Irak og Syrien. I november 2014 sluttede den egyptiske gruppe Ansar Bet al-Maqdis, der opererer i Sinai, sig til Islamisk Stat. Det samme gjorde en libysk gruppe, der tidligere havde opereret under al-Qaedas vinger. I Afrika har Nigerias Boko Haram-terrorbevægelse sluttet sig til Islamisk Stat, og De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsminister, sheik Abdullah bin Zayed al-Nahyan, har advaret vestlige regeringer om, at den somaliske terrorbevægelse, al-Shabaab, kan blive den næste gruppe, der slutter sig til Islamisk Stat. Al-Shabaabs seneste angreb i Kenya kostede 150 mennesker livet, og selv om al-Shabaab svor troskab over for al-Qaeda i 2012, minder gruppens angreb og metoder i stigende grad om dem, det internationale samfund kender fra Islamisk Stat i Syrien og Irak.

I en tidligere version af denne artikel manglede en kildehenvisning til CNN. Den har vi efterfølgende indføjet. Red.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.