Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den døde advokats lov

USA sortlister russiske topfolk anklaget for milliardsvindel og et uopklaret dødsfald. EU-Parlamentet vil følge efter, mens Rusland truer med egne sanktioner.

Russisk advokat.
Russisk advokat.

MOSKVA: Sergej Magnitskij hævdede at have beviser, der kunne fælde centrale personer dybt inde i det russiske regeringsapparat. Ifølge den 37-årige advokat havde topfolk i landets indenrigsministerium systematisk stjålet mere end en milliard skattekroner i en af Ruslands mest spektakulære korruptionssager.

Hans anklager faldt ikke i god jord. Kort efter blev Sergej Magnitskij selv sigtet for bedrageri og smidt i Moskvas Butyrka-fængsel. Ifølge menneskeretsgrupper blev han udsat for tortur. Nogle måneder senere blev han fundet død i sin celle efter at være blevet nægtet lægehjælp.

Men det uopklarede dødsfald blev kun begyndelsen på en sag, der siden er vokset til internationale dimensioner. De seneste uger er den døde advokat blevet omdrejningspunkt for et diplomatisk stormvejr, der involverer både Rusland, USA og EU-landene.

Det amerikanske overhus vedtog i sidste uge en lov, der skal ramme de ansvarlige for de »ustraffede ugerninger«, som Sergej Magnitskijs død blev et symbol på. Loven medfører, at russiske statsborgere, der sættes i forbindelse med menneskeretskrænkelser, vil blive nægtet indrejse og få fastfrosset værdier i USA. Det amerikanske overhus vil på den måde lægge pres på Rusland for at gøre op med den »fortsatte korruption og menneskeretsbrud,« meddelte Senatet i sidste uge.

Gengældelsesaktioner

Det har fremkaldt rasende reaktioner fra den russiske regering. Den anklager USA for »hykleri« og indblanding i interne anliggender.

»Det er ufatteligt, at et land, der har hemmelige fængsler i udlandet, hvor indsatte underkastes tortur, vil belære andre om moral,« sagde formanden for det russiske underhus, Sergej Narysjkin.

Sagen udløser nu en serie gengældelsesaktioner. Det russiske underhus debatterer i dag en lov, der vil forbyde indrejse for amerikanere, der anklages for »forbrydelser rettet mod russiske borgere«. Præsident Vladimir Putins parti har opkaldt loven efter et toårigt russisk adoptivbarn, Dmitrij Jakovlev, der døde for tre år siden efter misrøgt fra sine amerikanske adoptivforældre.

Sagen kan også få konsekvenser for både handel og diplomati. Et russisk forbud om import af visse amerikanske fødevarer trådte i kraft samme dag, som det amerikanske senat vedtog loven.

»Risikoen er, at gengældelsesaktioner kan brede sig til andre områder,« siger Nikita Lomagin, professor i international politik ved Det Europæiske Universitet i Skt. Petersborg.

Det kan undergrave de senere års »genstart« af det russisk-amerikanske forhold, der har udmøntet sig i blandt andet samarbejde om Afghanistan, vurderer han.

Også EU-lande overvejer indgreb

Russiske menneskeretsaktivister har til gengæld budt de målrettede sanktioner velkommen som en af de få effektive måder at få de russiske magthavere til at lytte til kritik. Trods talrige løfter er ingen blevet dømt for hverken Sergej Magnitskijs død for tre år siden eller den enorme svindelsag, som han hævdede at kunne dokumentere. Det samme gælder en række mord og dødsfald blandt menneskeretsaktivister og journalister de senere år. Derfor har flere EU-lande længe vejet argumenterne for og imod et lignende indgreb. I lande som Tyskland og Holland har folkevalgte og menneskeretsgrupper presset på for »nålestikssanktioner« mod navngivne russiske embedsmænd herunder netop indrejseforbud og fastfrysning af ejendom. En europæisk version af den amerikanske »Magnitskij-lov« vil ramme langt hårdere, da størstedelen af den russiske elite har deres aktiver i EU.

Sanktioner kan ramme de forkerte

Men samtidig kan europæiske sanktioner sende forholdet til Moskva i dybfryseren. Det kan igen ramme både udenrigspolitik, den voksende samhandel, visum-procedurer og uddannelsessamarbejder, mener Nikita Lomagin fra det Europæiske Universitet.

»Jeg forstår logikken: At man vil få ram på nogle korrupte embedsmænd. Men man risikerer at ramme almindelige mennesker i Rusland, mens de skyldige kort sagt nok skal klare sig,« siger han.

Et flertal i EU-Parlamentet støttede i september de målrettede sanktioner. Indtil nu har EUs regeringer dog langtfra været enige. Et mindre vidtgående, isoleret indrejseforbud for involverede i Magnitskij-sagen kan imidlertid gennemføres uden enstemmighed. Sandsynligheden for det udfald er vokset de seneste uger, vurderer ekspert i europæisk-russiske forhold Jana Kobzova.

»Presset i den retning er øget, fordi Rusland har fokuseret sin energi på at forhindre loven i stedet for at efterforske sagen om Magnitskij,« siger Jana Kobzova fra tænketanken European Council of Foreign Relations.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.