Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den britiske regering står fast på Brexit-start i marts

En højesteretsafgørelse ændrer ikke på tidsplanen for Storbritanniens udtræden af EU, fastslår regeringen.

Gina Miller, der har været hovedsagsøger i sagen om Artikel 50, taler uden for den britiske Højesteret i London, der netop har afsagt kendelse om, at Brexit ikke kan blive til noget uden Parlamentets godkendelse.
Gina Miller, der har været hovedsagsøger i sagen om Artikel 50, taler uden for den britiske Højesteret i London, der netop har afsagt kendelse om, at Brexit ikke kan blive til noget uden Parlamentets godkendelse.

London. Tidsplanen for Storbritanniens udtræden af EU ændres ikke af tirsdagens højesteretsafgørelse om, at den britiske regering først skal høre parlamentet, inden den såkaldte Brexit-proces begynder.

Det slår en britisk regeringstalsmand fast.

- Vi vil indlede den juridiske proces med at træde ud af EU i slutningen af marts. Den britiske befolkning stemte for en udtræden, og regeringen vil føre befolkningens afgørelse ud i livet, lyder det fra regeringens talsmand.

Talsmanden tilføjer, at artikel 50 i Lissabontraktaten om udtræden af EU som planlagt vil blive udløst i slutningen af marts.

Arbejderpartiet Labours leder, Jeremy Corbyn, siger, at "Labour respekterer udfaldet af folkeafstemningen og den britiske befolknings vilje".

- Vi vil ikke frustrere processen med at få udløst artikel 50, siger Corbyn.

Men Det Skotske National Parti siger, at det vil fremlægge 50 "seriøse og indholdsrige lovændringer i forhold til regeringens lovudspil i parlamentet, som skal udløse paragraf 50".

Den liberale demokratiske leder, Tim Farron, siger, at han vil presse på for en folkeafstemning om den endelige aftale mellem den britiske regering og EU.

Steven Agnew, som leder Det Grønne Parti i Nordirland, siger, at han er tilfreds med afgørelsen fra Højesteret.

Han pointerer samtidig, at det er vigtigt, at alle nordirske politikere er bevidste om deres særlige status, og at de er fra en region, som er den eneste i Storbritannien, som fremover vil have en landegrænse til fælles med et EU-medlemsland.

Det sidste er sagt med en henvisning til grænsen til Irland.

Gina Miller, som har været en af de mest markante fortalere for at få parlamentet inddraget, siger, at "Brexit er det spørgsmål, som har skabt størst splittelse i en hel generation".

Hun tilføjer, at hun har været optaget af at få processen gjort rigtig uden at tænke politisk.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.