Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den britiske regering bliver anklaget for at svigte uledsagede flygtningebørn

Et særligt hjælpeprogram vedtaget sidste år for de mest udsatte flygtningebørn er blevet lukket, selv om kun 350 ud af et formodet antal på 3.000 har fået lov at komme ind i Storbritannien.

Medlem af det britiske overhus, lord Alfred Dubs, kom til Storbritannien fra daværende Tjekkoslovakiet som jødisk flygtningebarn i forbindelse med Anden Verdenskrig. Nu mener Labour-politikeren, at den britiske regering svigter dens ansvar over for de flygtningebørn, der i dag befinder sig i Europa. Foto: AFP 
Medlem af det britiske overhus, lord Alfred Dubs, kom til Storbritannien fra daværende Tjekkoslovakiet som jødisk flygtningebarn i forbindelse med Anden Verdenskrig. Nu mener Labour-politikeren, at den britiske regering svigter dens ansvar over for de flygtningebørn, der i dag befinder sig i Europa. Foto: AFP 

Den britiske regering er kommet under pres ved lukningen af et hjælpeprogram for uledsagede flygtningebørn. Hjælpeorganisationer og oppositionspolitikere siger, at langt færre børn er blevet modtaget, end der var stillet i udsigt, da loven om en særlig hjælp til de mest udsatte af uledsagede, asylsøgende børn, blev vedtaget sidste år.

Den britiske immigrationsminister, Robert Goodwill, meddelte ifølge BBC tidligere på ugen, at programmet vil blive lukket i marts, og at Storbritannien så vil have modtaget i alt 350 børn som asylsøgere under den særlige lov.

Kritikere siger, at den daværende regering havde stillet i udsigt, at Storbritannien ville modtage omkring 3.000 uledsagede flygtningebørn, men Goodwill konstaterede, at det endelige antal var afhængig af, hvad regionale politikere og lokalsamfund rundt omkring i Storbritannien erklærede sig parat og i stand til at modtage.

Aktivister har sagt til BBC, at de vil bringe sagen for en domstol, fordi de mener, at regeringen bevidst har forsøgt at holde antallet af ankomne flygtningebørn af nede og ikke undersøgt de lokale indkvarteringsmuligheder tilstrækkeligt.

Det særlige hjælpeprogram er kaldt »Dubs-planen«, fordi det blev tilføjet en immigrationslov på initiativ fra et Labour-medlem af Overhuset, Alf Dubs”, der kom til Storbritannien som jødisk flygtningebarn i forbindelse med Anden Verdenskrig. Lord Dubs har sagt, at den britiske regering har svigtet dens egen lov ved at lukke programmet. Ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, har også kritiseret beslutning og bedt ministre om at genoverveje beslutningen. Welby har ifølge BBC sagt, at han er »bedrøvet og chokeret« over, at programmet kun har bragt 350 flygtningebørn til Storbritannien.

»Dubs-planen« blev vedtaget sidste år under den daværende premierminister, David Cameron regering, hvor den nuværende premierminister, Theresa May, var indenrigsminister. En række beretninger om uledsagede børn i lejre med asysøgere under usle forhold og som ofre for menneskehandel rundt omkring i Europa fik både oppositionspolitikere og konservative politikere til at lægge et stærkt pres på Cameron. Regeringen bøjede sig til sidst for kravet om at gøre en humanitær indsats for nogle af børnene og tillade dem indrejse i Storbritannien.

Nogle kritikere mener, at den britiske Brexit-beslutning og det stærke fokus på immigration siden har fået den nye konservative regering til at begrænse antallet af flygtningebørn i programmet til et minimum.

Regeringen afviser kritikken og fremhæver, at programmet kun er ét ud af en række britiske bidrag til hjælpe flygtningebørn og andre udsatte flygtninge. Immigrationsministeren har henvist til, at  flere end 700 flygtningebørn i 2016 ankom til Storbritannien fra de store lejre med flygtninge, der på det tidspunkt var i den franske havneby Calais. De fleste af dem var ikke omfattet Dubs-hjælpeprogrammet men kom via en særlig ordning for uledsagede mindreårige, der har familie i Storbritannien, som er villig til at tage sig af dem.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.