Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den blev udviklet til amerikanske soldater: Ny og simpel metode kan afsløre hjernerystelse

Et samarbejde mellem den amerikanske lægemiddelstyrelse og det amerikanske forsvar har resulteret i en ny metode, der kan spare patienter for strålingen fra CT-scanninger, som i øvrigt også er temmelig kostbare.

Læge og patient under en CT-scanning. Foto: Scanpix
Læge og patient under en CT-scanning. Foto: Scanpix

USAs føderale fødevare- og læge­middelstyrelse (FDA) har godkendt en længe ventet blodprøve, der kan dokumentere hjernerystelser og hurtigere identificere de patienter, som muligvis har pådraget sig hjerneskader.

Testen kaldes Banyan Brain Traum Detector og ventes også at kunne reducere antallet af mennesker, som fremover vil blive udsat for stråling under de såkaldte CT-scanninger, som bruges til at påvise skader i hjernevæv eller intrakranielle læsioner. Hvis blodprøven vinder stor udbredelse, kan den måske erstatte behovet for scanninger hos op mod en tredje­del af patienterne med formodede hjerne­skader, vurderer FDA.
Hjerneskader i forbindelse med hjerne­rystelser er blevet et stort problem i mange sportsgrene – i USA især i amerikansk fodbold, og den offentlige interesse for emnet har ført til, at de berørte sportsgrene kan mærke en svigtende interesse blandt børn.

»Dette her vil ændre hele prøveforløbet for patienter med mulige hjernerystelser,« siger Tara Rabin fra FDA.
Hun skynder sig at oplyse, at lægemiddelmyndigheden har arbejdet tæt sammen med forsvarsministeriet, som har ønsket at forbedre sine diagnostiske redskaber over for sårede soldater i kampzoner. Pentagon finansierede faktisk de kliniske forsøg, der omfattede 2.000 personer, som førte til blodprøvens godkendelse.

I USA alene var der omkring 2,8 millioner besøg på skadestuer på grund af mulige hjerne­skader i 2013, som er det seneste år med tilgængelige tal. Af disse mange mennesker endte næsten 50.000 med at dø. De fleste patienter med formodede hjerneskader evalueres ved hjælp af en neurologisk undersøgelse og en efterfølgende CT-scanning.

Igennem systemet på et halvt år

En af udfordringerne ved at diagnosticere hjerne­rystelser er, at symptomerne kan optræde på forskellige tidspunkter. Hos nogle patienter indtræffer de øjeblikkeligt, mens de hos andre kan vise sig flere timer eller ligefrem dage efter.
Symptomerne kan også variere fra person til person. Nogle oplever en forhøjet følsomhed over for støj, mens andre mister balanceevnen, og andre igen bliver overfølsomme over for klart og skarpt lys.

»En blodprøve, som kan hjælpe med evalueringen af en eventuel hjernerystelse, er et vigtigt nyt redskab for den amerikanske offentlighed og for vores soldater i udlandet, der har brug for en hurtig og præcis test,« siger Jeffrey Shuren, der er direktør for FDAs medicinske afdeling.
Den offentlige styrelse bliver ofte kritiseret for langsommelighed i sine godkendelser, men gør selv opmærksom på, at denne nye metode er blevet godkendt på mindre end seks måneder.

»Det her har vi savnet længe,« siger oberst Dallas Hack, der var direktør for hærens patient­program fra 2008 til 2014.
»Konceptet var oprindeligt, at vi skulle have­ noget, som det medicinske personale i marken kunne bruge til at vurdere, hvorvidt en person med en hovedskade havde brug for yderligere pleje.«

Sådan virker blodprøven

Blodprøven fungerer ved at identificere og måle­ niveauet for to særlige proteiner, som findes i hjernen. De kaldes UCH-L1 og GFAP og frigøres i blodet inden for tolv timer efter en hjerneskade.
Prøven kan aflæses efter tre-fire timer, og niveauet af proteiner kan bidrage til at afgøre, hvilke patienter der har interkranielle læsioner, og hvilke der ikke har.

I en pressemeddelelse om godkendelsen skrev FDA, at denne hjernetraumeindikator kunne forudsige tilstedeværelsen af læsioner på en CT-scanning i 97,5 procent af tilfældene. For patienter, som ikke havde læsioner, var prøven korrekt i 99,6 procent af tilfældene.

Oversættelse: Lars Rosenkvist

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.