Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Demokratisk leder kalder Trumps toprådgiver racist

Demokraternes leder af Repræsentanternes Hus er bekymret over Steve Bannons plads i nationalt sikkerhedsråd.

Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi (th), er bekymret over Steve Bannons plads i Det Nationale Sikkerhedsråd. Arkivfoto. Reuters/Kevin Lamarque
Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi (th), er bekymret over Steve Bannons plads i Det Nationale Sikkerhedsråd. Arkivfoto. Reuters/Kevin Lamarque

Washington D.C.. Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus siger, at præsident Donald Trumps vigtigste rådgiver er en racist, der ikke har noget at gøre i Det Nationale Sikkerhedsråd.

Nancy Pelosi nævnte ikke Steve Bannons navn ved sin ugentlige pressekonference, men der var ingen tvivl om, at hun talte om den tidligere redaktør for det højreorienterede netmedie Breitbart.

- Det er bekymrende, at en hvid racist har fået en fast plads i Det Nationale Sikkerhedsråd, siger hun ifølge CBS News.

Hun tilføjer, at Bannons plads i sikkerhedsrådet er med til at gøre USA mindre sikkert.

Det er ikke første gang, at den demokratiske leder kritiserer Bannon.

Da Donald Trump udpegede Steve Bannon som sin kommende chefstrateg i november, kaldte Pelosi Bannon "en hvid nationalist".

I den forbindelse opfordrede hun Donald Trump og den daværende vicepræsident, Mike Pence, til at genoverveje valget af Bannon.

- At invitere Steve Bannon ind i Det Hvide Hus er et alarmerende signal om, at den kommende præsident stadig er tro mod det hadefulde og splittende verdenssyn, der definerede hans valgkamp, sagde hun tilbage i november.

Det Hvide Hus har ifølge NTB ikke ønsket at kommentere Nancy Pelosis seneste udfald mod Bannon.

Kritikere mener, at Bannon lod Breitbart blive en åben platform for nationalister og andre kræfter på den yderste højrefløj.

Det afviser han imidlertid selv.

Som Donald Trumps øverste rådgiver har han stor indflydelse, og han menes at have været en af drivkræfterne bag det omstridte indrejseforbud mod flygtninge og statsborgere fra syv lande med hovedsageligt muslimsk befolkning.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.